TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

KEF Q Meta højttalerserie

Luksuriøse højttalere med Uni-Q.

Af / 02/10/2024 - 09:00
KEF Q Meta højttalerserie

Ikke nok med at KEF har lanceret en helt ny Q-serie af højttalere i alle prisklasser, størrelser og farver – de har også genoplivet en gammel klassiker fra 1969. KEF Concerto.

Her i en helt ny udgave med KEF’s MAT-teknologi indeni, ganske enkelt kaldet Meta, Q Concerto Meta. Den ligner en KEF R3 Meta og er en trevejs kompakthøjttaler med KEF’s Uni-Q koaksialenhed i et kompakt kabinet, som derudover er udstyret med en separat basenhed.

Læs også Fantastisk lyd fra en standerhøjttaler De både ser ud og lyder som meget dyrere højttalere.
KEF Q Concerto Meta. Foto: KEF

Resten af den nye Q Meta-serie består af Q1 Meta i den ene ende og Q11 Meta i den anden. Alle er blevet opdateret med nye delefiltre, nye drivere og den seneste generation af Uni-Q-enheder.

KEF Q Meta series. Foto: KEF

Der findes også en Q4 Meta, en vægmonteret højttaler, og en Q6 Meta centerhøjttaler samt en liggende Q8 Meta. Sidstnævnte er en Dolby Atmos-højttaler til surround i en hjemmebiografopsætning.

KEF Q Concerto Meta i dele. Foto: KEF

Alle Q Meta-højttalere er udstyret med KEF’s Metamaterial Absorption Technology – MAT – som er en labyrintlignende rund skive, der absorberer uønskede lydbølger fra bagsiden af enheden.

Annonce

Som vi har erfaret i vores test af KEF-højttalere med Meta-teknologi, fungerer det over al forventning, og højttalerne spiller klart og rent, selv når du føler trang til at spille lidt højt.

KEF Q11 Meta. Foto: KEF

Højttalerne i Q Meta-serien har nye basenheder med en stiv aluminiumsmembran, og højttalerne fås i sort, hvid eller valnøddefinér.

KEF Q7 Meta. Foto: KEF

Og så fås der et par skræddersyede gulvstandere i sort eller hvid, som passer til Q1, Q3 og Q Concerto Meta.

Den nye Q Meta-serie kommer på hylderne i løbet af oktober.

Vi har endnu ikke fået de danske priser.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

1 kommentar til “KEF Q Meta højttalerserie”

  1. Michael Larsen

    De danske priser er på webshops, det mega skuffende at i ikke oplyser dem, Q1 4195kr for et sæt, Q3 5495kr for et sæt, Q Concerto 9395kr for et sæt

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Endnu dybere bas fra SVS

De største højttalere nogensinde fra Arendal Sound

Se hvad Naim og Focal har udklækket

Budgetvenlig KEF-serie med Meta-teknologi

Her er DALIs nye high end-serie

Linn lancerer ny højttalerserie

Usynlig Lyngdorf til hjemmebio

På fabriksbesøg hos Marshall

Budgetvenlige højttalere til boghylden

Bedre lyd og længere spilletid

Ny guldstandard fra Monitor Audio

Sonos overvejer en kovending