TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

Nyhed

Kvadratisk stereohøjttaler til reolen

Tangent Spectrum Square er bygget til at passe lige ind i din boligindretning - hvis du handler i et stort svensk møbelvarehus.

Kvadratisk stereohøjttaler til reolen

Danske Tangent Audio er især kendt for at lave stereohøjttalere og hi-fi-komponenter til en pris, hvor alle har råd til at være med. For eksempel for- og effektforstærkersættet PreAmp II / Power Ampster II.

Nu har de imidlertid kastet sig over et decideret livsstilsprodukt, den trådløse stereohøjtaler Tangent Spectrum Square.

Læs også TEST: Tangent PreAmp II og PowerAmpster II Et forstærkersæt med separate komponenter til samme pris som en mellemgod multirumshøjttaler? Det kan faktisk godt lade sig gøre!

Den kvadratiske højttaler ville vi normalt beskrive som en bordhøjttaler, hvad den da også kan bruges som. Men den specielle størrelse og form skyldes, at den er beregnet til at glide ind i indretningen hos en stor del af Tangens kunder. Tangent Spectrum Square passer nemlig helt præcis i et af rummene i rumdelerreolerne  Kallax og Expedit fra Ikea.

TAN SPECTRUM SQUARE LIFESTYLE 07 BD
Tangent Spectrum Square passer præcis i rummene på Ikea Kallax. (Foto: Tangent)

Det er godt tænkt. For hvis man er i målgruppen for billige, praktiske højttalere, har man sikkert allerede billige, praktiske møbler.

Læs også TEST: Audio Pro A15 Audio Pro A15 er en stærk lille multirums-bordhøjttaler, som du kan tage med dig ud i haven i tørvejr.

Tangent Spectrum Square er en tovejes stereohøjttaler med to 4″ bas/mellemtoneenheder og to 19 mm domediskanter. Der er en samlet forstærkeeffekt på 60 W RMS, fordelt på fire forstærkerkanaler til rådighed. Frekvensområdet opgives til 50 – 22.000 Hz (+/- 3 dB). To højttalere kan konfigureres som et par for at få et bredere stereobillede.

Annonce

Tangent Spectrum Square fås med frontstof i sort og grå. Fronter i blå, rød, hvid, orange og pink kan købes som tilbehør.

Pris og tilgængelighed

Tangen Spectrum Square kan købes nu for 1.799 kroner.

<
>
(Foto: Tangent)

 

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Lover meget bedre lyd

Testvinder i en ny udgave

B&W fejrer 45 års samarbejde med Abbey Road

JLab vil gerne med til fest

Tjek Wilsons nye Sabrina V

Bærbar højttaler med redkordlang batteritid

Første soundbar fra Marshall

V-16 F: Nyt bæst af en subwoofer fra Dali

Tre nye højttalere i den absolutte topklasse

Fejrer jubilæum med specialmodel

Dansk high end i nye farver

Vi har hørt TCL og Dolbys nye højttalere