TEST: Tangent PreAmp II og PowerAmpster II

Danske Tangent laver hi-fi-udstyr til priser, hvor absolut alle kan være med. Og selv om prisen er på lommepengeniveau, er vi flere gange blevet positivt overraskede over lydkvaliteten.

Det kom dog alligevel som en overraskelse, da Tangent i forsommeren lancerede PreAmp II og PowerAmpster II. Dels fordi de lancerede nyhederne i forbindelse med high end-messen i München, og dels fordi der er tale om et forstærkersæt med separat hi-fi for- og effektforstærker til en pris, der er på niveau med en multirumshøjttaler. PreAmp II koster 1.499 kroner, og PowerAmpster II koster 1.999 kroner.

PreAmp II og PowerAmpster II sælges separat, men vi har valgt at teste sættet samlet, da det sandsynligvis vil blive solgt samlet i de fleste tilfælde. Vi har dog også lyttet på delene hver for sig og også prøvet med to brokoblede effektforstærkere. Det vender vi tilbage til.

PreAmp II og PowerAmpster II er præcis lige store og matcher også Tangent Ampster BT II, som vi tidligere har testet. Det giver god mening. Både fordi der er penge at spare ved at kunne bruge samme kabinet til flere modeller. Og også fordi der man kan bygge sig et lille stereorack sammen med den matchende radiotuner og CD-afspiller.

Med knap 20 cm i bredden og 7 cm i højden fylder stereokomponenterne ikke meget. Hvad der i nogles øjne vil være en fordel. Selv om købere af separate for- og effektforstærkere oftest vil mene, at anlægget gerne må fylde noget.

Tangent PreAmp II

PreAmp II har én drejeknap på forpladen, og den fungerer både som volumenregulering, indgangsvælger og tænd/slukknap. En række lysdioder viser hvilken indgang, der er valgt. Den lille forforstærker har nok indgange til at dække de flestes behov: En optisk indgang til CD-spiller eller TV, trådløs Bluetoothmodtagelse til streaming fra mobil og computer, samt en linjeindgang, der kan omstilles til pladespillerindgang. Det sidste manglede den billigere Tangent Ampster BT. Der er også en ekstra linjeindgang med 3,5 mm minijack til for eksempel lyden fra computeren.

Der er selvfølgelig udgange til effektforstærker. Både i form af normale single-endede RCA-bøsninger og balancerede XLR-udgange. Det sidste er overraskende på et så billigt apparat. Men det giver mening på grund af en smart kredsløbsløsning i effektforstærkeren. Der er også en udgang til en aktiv subwoofer.

Tangent PowerAmpsster II

PowerAmpster II er endnu enklere at betjene. Der er ingen knapper på forpladen. Ikke engang en tænd/slukknap. Effektforstærkeren tænder og slukker selv, alt efter om der er signal på indgangen. Og den bruger kun en halv watt i tomgang.

Af ind- og udgange er der linjeindgange med RCA-bøsninger og balancerede XLR. Terminalerne til højttalere er af ganske anstændig kvalitet. Og langt bedre, end man kan vente til prisen. Der er også en – næsten usynlig – omskifter mellem stereo og monodrift. Effektforstærkeren kan nemlig brokobles. Og det er her, det smarte ved de balancerede indgange kommer ind i billedet.

Ved brokobling af en forstærker arbejder de to kanaler i modfase, og højttalersignalet tages mellem pluspolerne på de to udgange. Og i stedet for at indbygge et kredsløb til fasevending i PowerAmpster II udnytter Tangent, at en balanceret forbindelse allerede får to udgaver af signalet indbyrdes modsat fase ind. Ulempen er, at man kun kan brokoble PowerAmpster II via den balancerede indgang.

Forstærkeren yder 100 watt i klasse D ved normal drift og 200 watt brokoblet. Tangent nævner ikke ved hvilken impedans, tallene er målt.

Lydkvaliteten

Tangent-forstærkersættet er nemt at tage i brug og nemt at leve med. Lyden er behagelig og uden skarpe kanter eller tendens til hårdhed. Og der er styrke nok til at drive de fleste højttalere, som det er realistisk, at sættet vil blive kombineret med. Det vil sige kompakte og højttalere med moderat følsomhed og i mindre rum. Og det er alt, hvad man med nogen rimelighed kan forlange af et separat forstærkersæt til så latterligt lav en pris.

Men vi kunne naturligvis ikke lade være med at give Tangent-sættet en grundigere lytning, mens vi var i gang. Og det gør det meste godt, så længe man ikke stiller besværlige krav. Der er først og fremmest godt styr på bassen. Rap og pop og det meste elektroniske dansemusik lyder fint, og man kan spille højt nok til en opvarmning på værelset, inden festen går videre i byen.

Der er faktisk også en vis fornemmelse af rum og dybde i lydbilledet. Nok til, at man kan høre forskel på en god hi-fi-optagelse og en mindre god. Og stemmer, for eksempel på yndlings-testnummeret ”Right Hand Man” fra Hamilton lyder faktisk ret naturlige.

Men lad være med at sætte noget på, der er mere kompliceret end det.

Nuancering og opløsning er nemlig hverken for- eller effektforstærkerens stærke side. Faktisk havde jeg gerne byttet en stor del af råstyrken med et bedre akustisk overblik. På Disturbeds coverudgave af ”Sound of Silence” kan man lige nøjagtig ane, hvordan vokalen i indledningen er bygget af flere lag af optagelser. Men når orkesteret slippes løs i slutninger, bliver det hele en sammenrodet mur af lyd, hvor det er umuligt at skelne instrumenterne fra hinanden. Jeg ved for eksempel, at der en akustisk guitar et sted – men jeg kan ikke høre den. Forstærkeren har tydeligvis effektoverskud til at spille langt højere. Men ikke evner til at gengive detaljerne.

Jeg prøvede også at sætte Keith Jarretts Köln-koncert på. Det fortrød jeg. Selv om der kun er ét instrument på optagelsen, var opgaven tydeligvis for stor.

Vi havde to PowerAmpster II til rådighed under testen, så det skulle naturligvis prøves at køre dem som brokoblede. Den fordoblede effekt og ditto strømforsyningsreserver gav ekstra overskud til den i forvejen gode basgengivelse. Det var en fornøjelse at høre det herligt rockende samspil mellem Jonas Hellborg og Ginger Baker på Time Be Time. Men brokoblingen løste et problem, der egentlig ikke eksisterede. Den svageste side i det i øvrigt vellykkede forstærkersæt er ikke udgangseffekten, men nuanceringsevnen. Og det ændrede brokoblingen ikke på.

At gøre så meget ud af manglerne kan lyde hårdt. Og det skal mere ses som ideelle fordringer i en perfekt verden end som kritik af Tangent-sættet. For vi har at gøre med meget billige forstærkere, og det er svært at finde noget som helst, der koster så lidt! Kan man nøjes med mindre effekt, er  Argon SA1 dog værd at overveje. Og skal du bruge lidt flere watt og derfor overvejer brokoblingsløsningen, kan det være værd at kigge på streaming-forstærkere som Harman Kardon Citation Amp.

Konklusion

Tangent PreAmp II og PowerAmpster II er noget så enestående som et forstærkersæt med separat for- og effektforstærker til en pris, der er så lav, at jeg ikke har set noget lignende siden 1980’erne. Hvis man vil have en fornemmelse af ‘klassisk’ hi-fi, men kun har et SU-budget til rådighed, kan Tangent-sættet være adgangsbilletten. Lydmæssigt er man også ganske godt dækket ind. Bevares, lyden er ikke særlig nuanceret, og kompleks musik skal man undgå. Men der er godt med bundtræk i bassen, og lyden bliver aldrig ubehagelig eller skarp. Med en ekstra effektforstærker kan man spille rigtig højt. Hvis du ikke har brug for helt så megen effekt, og du i øvrigt godt kan nøjes med et enkelt apparat frem for to eller tre, kan man dog hente lige så god lyd flere andre steder.