TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Harman Kardon opdaterer SoundSticks 5 og Aura Studio 5

De ikoniske højttalere får 3-vejs lyd og avancerede lys-effekter, og SoundSticks 5 kan nu tilsluttes dit TV.

Harman Kardon opdaterer SoundSticks 5 og Aura Studio 5

Harman Kardon puster nu nyt liv i to af deres mest genkendelige højttalerdesigns. Både de legendariske SoundSticks og den kuppelformede Aura Studio er klar i nye, opdaterede versioner, der lover bedre lyd og mere avanceret lysshow.

Man skal passe på med at kalde noget et ikon, men i tilfældet med Harman Kardons SoundSticks-højttalere er det svært at komme udenom. Det transparente højttalersæt, der oprindeligt blev designet til Apple og har en permanent plads på Museum of Modern Art i New York, er nu nået til sin femte generation.

Læs også Test: Harman Kardon Soundsticks III Et opsigtsvækkende flot design parret med lige så imponerende lyd.

De nye Harman Kardon SoundSticks 5 holder fast i den velkendte silhuet med to superslanke satellithøjttalere og en nedadrettet subwoofer, men har fået en markant teknisk opgradering. Vigtigst er nok, at satellitterne nu er bestykket med separate diskanthøjttalere, hvilket gør systemet til en 3-vejs konstruktion, der bør give en klarere og mere detaljeret lyd.

608827-Harman Kardon SoundSticks 5 (2)-fc4d0b-original-1756477286 608813-Harman Kardon SoundSticks 5 (1) (1)-d55873-original-1756464159
<
>
SoundSticks 5 fås i to farvevarianter. (Foto: Harman Kardon)

På tilslutningssiden er der også sket ting og sager. Udover Bluetooth 5.4 og Auracast der lader dig parre flere højttalere, er der nu også en HDMI ARC-indgang. Det betyder, at sættet kan kobles direkte til et moderne TV og fungere som et designervenligt alternativ til en soundbar.

Visuelt er der kommet mere lir i form af et nyt lyssystem med fem natur-inspirerede temaer, som kan styres via Harman Kardon One-appen. Sættet kommer i transparent hvid eller en sort version med røgfarvet glaseffekt.

Annonce
Læs også Nyhed: Harman Kardon fejrer 70 år med ny udgave af klassiker Harman Kardon markerer sit 70 års jubilæum med tre nye lydprodukter: Aura Studio 4, Go + Play 3 og Luna.

Diskolys i 360 grader

Den anden nyhed, Harman Kardon Aura Studio 5, bygger videre på det kuppelformede design, der ligner en futuristisk lavalampe. Ligesom SoundSticks har den fået et opgraderet trevejs-højttalerdesign, der nu består af seks fuldtoneenheder, en dedikeret subwoofer og en diskant, som skal levere en bredere og klarere lydscene.

608810 Harman Kardon Aura Studio 5 1 1 836d43 original 1756464126
(Foto: Harman Kardon)

Det store salgsargument er dog det visuelle. Aura Studio 5 har fået et nyt, dynamisk lysprojekteringssystem med naturinspirerede temaer som Ocean, Aurora og Fireplace, der kan projicere et flerlaget lysshow ud i rummet. Hvis man er mindre til natur-hygge og mere til fest, kan man også vælge statiske farver.

Højttaleren er rent trådløs med Bluetooth og understøtter stereoparring samt forbindelse til flere højttalere via Auracast. Lyd og lys kan finjusteres i Harman Kardon ONE-appen.

Pris og tilgængelighed

Prisen for SoundSticks 5 og Aura Studio 5 er den samme, nemlig 2.499 kroner. SoundSticks 5 kan købes nu, mens Aura Studio 5 er i butikkerne i oktober.

Læs også Nyhed: JBL skruer op for festen med nye højttalere og hovedtelefoner PartyBox-serien udvides med sværvægtsmodel. Og der er også en ny Boombox og et bundt hovedtelefoner.
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Indbyggede KEF-højttalere leverer seriøs THX-oplevelse

Endnu fynere højttalere fra Skotland

Ny soundbar fra Naim og Focal

Sådan får du lossless-lyd på din Sonos-højttaler

Billige soundbars med Dolby Atmos

Trådløs stereo på budget

Ny Giya-serie fra Vivid Audio

10 år med Arendal Sound: Flagskibshøjttaler får jubilæumslook

Hi-fi til SU-budget

B&O beskylder Canvas HiFi for plagiat

Alt-i-én hi-fi i elegant indpakning

Luksuriøs lyd i ikonisk design