Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Det definitive bashorn – som ingen får at høre

I rumfarts-testcenteret i Holland har de bygget et bashorn, der spiller så højt, at det ville være selvmord at opleve.

Skrevet af / 21/02/2014 - 12:06
Det definitive bashorn – som ingen får at høre

Du kan godt få at høre, hvad vi laver – men så må vi slå dig ihjel“.

Den vending har vi hørt ofte i film, men på den europæiske rumfartsorganisation ESA’s testcenter i Noordwijk i Holland skal advarslen tages helt bogstaveligt. Og det er ikke fordi det er tophemmeligt. Det er bare HØJT!

På centret finder man Large European Acoustic Facility (LEAF), hvor man tester, om satellitter kan tåle de akustiske påvirkninger, som de udsættes for under raketopsendelsen. Til det formål har forskerne bygget et sæt bashorn, der overgår det meste andet i akustisk output. Hornene munder ud i et rum på 11 x 9 x 16,4 meter. Når der fyres op for hornene ved at sende kvælstof under tryk gennem dem, når lydtrykket op på 154 dB.

For at få et indtryk af skalaen, ville en almindelig reolhøjttaler med en følsomhed på 88 dB kræve 4 megawatt forstærkereffekt for at producere samme lydtryk. Forudsat at den kunne holde til det.

Det skal man dog ikke ønske, eftersom den akustiske energi fra lydkanonerne er så stor, at den i følge de hollandske rumforskere ville være dræbende for en menneske, der befandt sig i rummet. Så vi må af samme grund antage, at der en tidsforsinkelse på de kontrolhåndtag, som personen på billedet betjener.

LEAF kan generere lyd i et område fra 25 Hz til 10 kHz. Læs mere på centrets egen side.

Selv om det er drabeligt højt, er 154 decibel på ingen måde verdensrekord i lydtryk. Den brasilianske bilstereo-virksomhed Team Shocker har præsteret et lydtryk på over 180 dB!

teamshocker1
Imens rumforskere gør kontrollerede forsøg med bashorn i cementkældre, opnår bilstereo-freaks absolut skadelige lydtryk i dB drag racing-konkurrencer.

Læs også: Mænd vil have BAS!

 

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Superbillig højttaler

Nu kan du vælge farve

Quad opgraderer sit flagskib

Trådløs luksus fra Frankrig

Epos vokser

Farverig Burmester-højttaler

Budgethøjttalere fra Q Acoustics

Ny højttalerserie fra DALI

Ny generation med unik model

Soundbar fra Steinway

Nyt flagskib fra Scansonic

"Prisvenlige" gulvhøjttalere fra Raidho

Lyd & Billede
Scroll to Top