Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Roon Nucleus Titan: Ny “superstreamer” fra Roon

Roon lover uovertruffen lyd og funktionalitet med sin nyeste og tungeste streamer: Roon Nucleus Titan.

Skrevet af / 07/02/2024 - 08:05
Roon Nucleus Titan: Ny “superstreamer” fra Roon

Roon Nucleus Titan er en ny high-end streamer, og den første fra den kant siden 2017.

Roon Labs er ikke kun skaberne af mange hi-fi-entusiasters foretrukne streamingplatform Roon. De laver også fysiske produkter, og denne journalist var især begejstret for musikstreameren Nucleus Plus. En high-end streamer, der bruger Roon-programmet som interface, og hvor alle komponenter er udvalgt til den bedst mulige håndtering af musikfiler og streamingtjenester. Inklusive en kraftig processor, som håndterer alle de avancerede DSP’er og andre “snacks”.

Roon
Streamingplatformen Roon. (Screenshot: Roon for Mac)
Læs også Roon får ny ejer Roon har fået en ny stor ejer i Harman International.

Nyt flagskib

For nylig blev det annonceret, at Harman har opkøbt Roon, og nu har de to også produceret deres første produkt sammen: Det nye flagskib Roon Nucleus Titan. Med et kabinet, hvor du selv kan vælge overflademateriale: Metal, sten eller træ. Og med plads til f.eks. en 8 TB SSD af PCIe-typen og med mulighed for at tilslutte to skærme til de to HDMI-udgange.

Med Nucleus Titan lover Roon at tage sit server- og medieafspillerkoncept til nye højder. Med “uovertruffen ydeevne og design” overtager den tronen fra Nucleus Plus.

Vi har kun set et enkelt billede af Nucleus Titan, og det er ikke meget at gå efter. Så vi bliver nødt til at tjekke pressemeddelelsen i stedet.

Læs også Det kunne Hegel ikke før Hegel lovede os Roon for næsten tre år siden, og nu kommer funktionen langt om længe. I første omgang til forstærkerne H120 og H190.

Roon Nucleus Titan: Kraftigere og bedre

Med en opgraderet processor, der er 36 procent hurtigere og 37 procent mere effektiv, er Titan klar til selv de største musikbiblioteker og endnu bedre egnet til de mest krævende multizone-systemer. Behovet for en endnu kraftigere processor vil helt sikkert opstå for kunder med særligt store enfamiliehuse med mange zoner, især hvis man ønsker at ændre lydgengivelsen med avancerede DSP-algoritmer, der forgrenes til alle zoner. Og endnu mere, hvis man ønsker at streame lydfiler i flere kanaler.

Roon Nucleus Plus
Forgængeren Roon Nucleus Plus var et flot stykke arbejde. (Foto: Roon Labs)

Er forbedringen bare en naturlig udvikling?

Men lad os være ærlige: Den i7-processor, som Nucleus Plus brugte, har efterhånden et par år på bagen, og der er sket meget på processormarkedet siden da. Det er ikke oplyst, hvilken slags processor der sidder i den nye Nucleus Titan, men hvis det er en i7, lyder det rimeligt, at den er 36 procent hurtigere og 37 procent mere energieffektiv. Prisen burde stadig være den samme. Så netop den del retfærdiggør ikke prisforskellen mellem Nucleus Plus og Titan.

Ligesom Nucleus og Nucleus Plus har Titan ikke en indbygget DAC eller forforstærker, som du har brug for derudover.

Roon praler af et nyt kølesystem uden blæsere for helt støjfri drift. Der var heller ingen blæser på Nucleus Plus, så et “nyt” system betyder sandsynligvis en ny form på køleribber. Men hvis det er sandt, at Titan er mere energieffektiv end sin forgænger, burde den stadig kunne klare sig fint med det gamle kølesystem.

Ifølge pressemeddelelsen er Nucleus Titan den eneste premium-musikstreamer, der er lavet specifikt til Roon af holdet bag selve platformen. Vi mener, at de sagde nogle af de samme ting om Nucleus og Nucleus Plus, så betyder det, at Titan vil være virksomhedens eneste streamer i fremtiden? Lad os håbe, at basismodellen Nucleus bliver i sortimentet, for prisen på Titan er virkelig vanvittig i sammenligning.

Læs også Yamaha-produkter bliver Roon-godkendt En række Yamaha-receivere er blevet tildelt Roon-stemplet, nærmere bestemt "Roon Tested". Men hvad betyder det for dig?

Roon Nucleus Titan: Pris og tilgængelighed

Roon tager – før skat – 3.699 dollars for basismodellen uden nogen SSD installeret. Her i landet bliver det formentlig til omkring 35.000 kroner, hvilket er over dobbelt så meget som prisen på forgængeren, Nucleus Plus. Roon og Harman har ikke givet nogen overbevisende oplysninger om, hvorfor den er dyrere. Men vi er ivrige efter at høre flere detaljer om produktet, når det er klar til levering. Der er endnu ikke annonceret nogen dato.

Mere info: roonlabs.com

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

FiiO på vej med nye produkter

HIGH END-messen i München nærmer sig

WiiM's bedste streamer - med touchskærm og rumkorrektion

Grænseløs forforstærker fra TAD

B&O tror på CD

Billigere streaming fra Auralic

Ny og bedre forstærker fra Cambridge Audio

Goldmund effektforstærker: Men spørg ikke om prisen ...

En forstærker for drømmere

Vinyl sætter ny rekord

Komplet anlæg i retrostil

Pladespiller med plug and play

Lyd & Billede
Scroll to Top