Selv om vi som hi-fi-nørder stræber efter at genskabe musikken, “som den lød under optagelsen”, er der normalt en verden til forskel på musiklytning og musikproduktion.
I hi-fi-verdenen er enhver form for farvning bandlyst, og den korteste signalvej er lov. I lydstudiet gælder det til gengæld om at opnå den helt rigtige sound. Hvilket kan indbefatte at sende lyden gennem kilometervis af kabler og igennem et større antal af apparater og programmer med hver sin farvning.
Af samme grund er det lige så utænkeligt at bruge et high-end-anlæg til at spille koncert igennem, som det ville være at sætte et PA_anlæg i stuen. Det var ikke desto mindre, hvad man kunne opleve hos Interceptor Audio på weekendens “Hi-FI & Surround”-udstilling i København. Det danske band Panamah stillede op til imtimkoncert, og musikken blev spillet over blandt andet elektrostathøjttalere fra Martin Logan.
Bandet har under indspilningen af sit nye album brugt det kostbare hjemmeudstyr som monitoranlæg, og de tre medlemmer har fået stillet tilsvarende anlæg til rådighed derhjemme, så de havde et fælles referencepunkt.
Samarbejdet har været en øreåbner for både musikere og distributør. For musikerne betød det, at de begyndte at fokusere mere på detaljerne i lyden, og f. eks. sørgede for at panorere de elektroniske trommer, så de stod “naturligt” i lydbilledet. Og det blev ligeledes nødvendigt at være langt mere grundig med manipulationer med lyden. En time-stretching af et klokkespil blev afsløret nådesløst på det meget præcise anlæg. Resultatet var, at musikerne måtte finde ny software, som kunne lave det samme uden at ødelægge illusionen af ægthed.
Og for Jesper Johannesen fra Interceptor var det en lige så stor overraskelse at få del i musikernes univers, hvor smag og stil spiller mindst lige så stor rolle i skabelsen af lydbilledet, som naturlighed og lineariet. Og hvordan bestemmer man i øvrigt den autentiske lyd af en synthesizer, et computerskabt trommesæt og et tidsforvrænget klokkespil?
Og hvordan lød det så? Rigtig godt, tak! Selv om lydtrykket ikke nåede festivalniveau, var der kræfter nok til at fylde det pænt store lokale med live-lyd. Og de ca. 100 mennesker, som det var lykkedes at klemme ind i lokalet, fik en unik oplevelse. Oplevelsen og den originale ide var sandsynligvis også en vigtig del af årsagen til, at Interceptor blev kåret som bedste udstiller af publikum.
