Højttalere fra Electrocompaniet

Den norske elektronikproducent introducerer en high-end højttaler

Electrocompaniet er i internationale hifi-kredse historisk set nok mest kendt for kraftige vellydende forstærkere, men i dag er sortimentet suppleret af en særdeles ambitiøs højttaler ved navn ”Nordic Tone”. Den er resultatet af en international gruppe højttaleringeniørers bud på den ultimative højttaler.

Nordic Tone er en gulvhøjttaler der trods sine 75 kg “let falder ind i de fleste hjem”, som distributøren Medlyd udtrykker det. Kabinettkonstruktionen er i aluminium, og prisen for Nordic Tone er 94.995,- pr. stk.

Disse højttalere mener Electrocompaniet at man gerne skal drive med deres monstrøse Nemo monoblok på 600 watt. En amerikansk anmelder skrev i en test af Nemo monoblokkene: ”A cross between single-ended triode and Arnold Swarzenegger and if you want an amplifier that combines force with finesse, these are the amplifiers to choose”. Nemo monoblokkene koster i Danmark 54.995,- pr.stk.

For den der ikke har så ekstreme krav, introducerede Electrocompaniet i efteråret 2012 også en ny forstærker, ECI 6DS, på 2*125 watt. Det er en klassisk integreret high-end forstærker, der har alle de mest moderne features som indbygget media-streamer og D/A konverter – samt analoge indgange. Dermed kan ECI 6DS udgøre hjertet i en enkel, moderne hi-fi løsning. ECI 6DS kommer nu til salg i Danmark for 44.995,-.

www.medlyd.dk

 

Les videre
Exit mobile version