Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Denon DP-3000NE pladespiller

Direct Drive pladespiller med justerbar armhøjde.

Skrevet af / 13/09/2023 - 10:05
Denon DP-3000NE pladespiller

Engang, og det er længe siden, var Denon et respekteret navn inden for pladespillere. De lavede nogle virkelig solide, innovative og velspillende grammofoner. Så holdt de op med det.

Nogle spredte forsøg på at fejre sig selv resulterede i en pladespiller, som ingen længere husker, og i deres hjemland Japan solgte de et par modeller, muligvis i et forsøg på at gøre deres pickupper attraktive.

Læs også Denon DP-450 USB Med DP-450 USB kan du gemme dine lp’er digitalt og samtidig nyde den varme vinylklang.

Ikke at de behøvede det, for en DL-103 er stadig en af de bedste MC-pickupper, man kan købe til en lav pris.

Den vil helt sikkert passe perfekt på den kommende DP-3000NE. Som er den første rigtige nye afspiller fra Denon i et stykke tid.

(Foto: Denon)

Den er ret solidt bygget med en sokkel i mørk træfinér og direkte drev, som stort set alle Denon-afspillere altid har haft.

Læs også Fødselsdagsudgave af klassisk MC-pickup Denon har lavet en jubilæumsversion af deres legendariske pickup, som viser, hvorfor den har været en favorit siden 1964.

En ny s-formet arm med højdejustering siges at være lige velegnet til både MM- og MC-pickupper. Der er ikke nævnt noget om masse eller hvor meget vægt, man kan lægge på den.

(Foto: Denon)

Afspilleren er udstyret med nogle ret solide dæmpningsfødder, som skulle isolere afspilningen fra eventuelle vibrationer, og den leveres med et støvlåg.

(Foto: Denon)

Pladespilleren kommer først i butikkerne til oktober, og prisen er opgivet til 2400 Euro, uden pickup.

(Foto: Denon)

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbud i samarbejde med vores kommercielle partner Prisjagt.dk

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • EFTERÅRS TILBUD
    4 UGER 4 KR

    Fornyes efter 4 uger, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    83 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Nyt flagskib fra Rega

Dream-stream fra HiFi Rose

Verdens første DAC med tabsfrri Bluetooth

Argons bedste bliver bedre

High-end pladespiller fra Musical Fidelity

MQA er ikke død - købes af Lenbrook

Lyd & Billede
Scroll to Top