Aktiv støjdæmpning bliver helt stille

Audio Technica ATH-ANC9 introducerer forbedret støjdæmpning i hovedtelefoner og dæmper angiveligt helt op til 95% af al støj udefra.

Hovedtelefoner med støjdæmpning er populære. Folk på farten kan slippe for at forholde sig til al lyd fra ydersiden af hørebøfferne, fordi små mikrofoner registrerer støjen og filtrerer den væk på indersiden med avanceret fasevending af lyden uden for øreklokkerne.

Audio Technica har taget denne teknologi et skridt videre med noget de kalder ”Tri-Level Cancellation”. Det giver brugeren tre forskellige indstillinger og kan dæmpe udefrakommende støj op til 30 dB.

Den første indstilling er tilpasset den konstante susende lyd fra fly, tog eller bus og dæmper de lave frekvenser fra rumlen ekstra godt.

Med indstilling nummer to dæmpes typisk kontorstøj, baggrundsstøj fra offentlige pladser og andre miljøer, hvor støjen typisk befinder sig i et højere frekvensområde.

Den tredje indstilling er beregnet til stille miljøer og dæmper i første omgang smålyde. Her har den aktive støjdæmpning en mildere karakter.

De nye hovedtelefoner har aftagelig ledning med mikrofon og knapper til styring af mobilen. Øreklokkerne har fået nye 40 mm elementer, som skal give endnu bedre lydkvalitet, end hvad man normalt forbinder med hovedtelefoner med aktiv støjdæmpning.

Audio Technica ATH-ANC9 fungerer også, når støjdæmpningen er slået fra, eller når batteriet er tomt.

Les videre
Exit mobile version