Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

IKEA og Asus i gaming-samarbejde

Asus' gamingmærke, ROG, er gået i samarbejde med møbelgiganten om en komplet serie af udstyr til gamere.

Skrevet af / 16/10/2021 - 07:00
IKEA og Asus i gaming-samarbejde

IKEA har generationers erfaring i at lave møbler og boligtilbehør til priser, som de fleste har råd til. Men når det gælder gaming, har de klogeligt spurgt andre eksperter til råds. Nemlig folkene hos Asus’ gaming-mærke, ROG (Republic Of Gamers). Ligesom de har gjort med Sonos til Symfonisk-produkterne. Det er der kommet en serie af gaming-tilbehør ud af, der nu kan købes i møbelvarehusene. Kollektionen består blandt andet af gamerstole, nakkepuder og musemåtter.

Man kan købe alt fra musemåtter og kopholdere til omkring en hundredkroneseddel og til komplette indretninger med stol, skrivebord og skuffeelement, som kan løbe op i tusindvis af kroner, hvis man skal have bekvemmeligheder som motoriseret hæve/sænkefunktion og ekstra siddekomfort til timelange spilsessioner. Ud over møblerne indeholder kollektionen også tæpper og hulplader, som kan pifte din gamerstation op.

“Spillere sidder i timevis – længere end de fleste kontorarbejdere. Vores produkter skal tilbyde bedre ergonomi og fungere, så spillerne kan blive endnu bedre til det, de laver, uden at slide deres kroppe op,” fortæller Jon Karlsson, designer hos IKEA.

Gamerserien er lavet i samarbejde med Asus ROG, og man kan få alt fra kopholdere til komplette møblementer. (Foto: IKEA)

Da ikke alle verdens mere end 2,5 milliarder gamere har samme smag, behov og størrelse, findes flere af produkterne i gamerserien også i forskellige størrelse.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

IKEA: Gadestil til gamere

Razers nye samarbejde tager kunderne med bukserne nede

Gaming-flagskibe fra LG

Sådan bliver PS5 Pro

Streaming og teamsnak i farver

PS5-opdatering rulles ud nu

Spil PS5 i Sonys Afeela-bil

Epic Games må hoste op

Samsungs 3D-skærm uden 3D-briller

Razer giver dig et los bagi

Skærmene skal være store - og PC'erne kloge

MSI lægger en klo på håndholdt gaming

0
Lyd & Billede
Scroll to Top