TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

GTA 6 forsinket til 2026

Producenten Rockstar Games har brug for mere tid til at levere "den kvalitet du forventer og fortjener".

Af / 05/05/2025 - 13:42
GTA 6 forsinket til 2026

Der er dårlige nyheder til fans af verdens mest populære spilserie, Grand Theft Auto. GTA 6 bliver forsinket og kommer først i butikkerne d. 26. maj. Næste år. Det skriver Rockstar Games i en meddelelse på deres webside.

Producenten offentliggjorde en trailer til spillet i december sidste år. Den har i skrivende stund fået 252 millioner visninger. Her blev det lovet, at spillet ville komme i løbet af i år, men det løfte må Rockstar Games nu bryde:

Hej alle sammen,

Grand Theft Auto VI er nu sat til at udkomme den 26. maj 2026.

Vi er meget kede af, at det er senere, end I havde forventet. Interessen og begejstringen omkring et nyt Grand Theft Auto har virkelig været ydmygende for hele vores team. Vi vil gerne takke jer for jeres støtte og tålmodighed, mens vi arbejder på at gøre spillet færdigt.

Annonce

Med hvert eneste spil, vi har udgivet, har målet altid været at forsøge at overgå jeres forventninger, og Grand Theft Auto VI er ingen undtagelse. Vi håber, at I forstår, at vi har brug for denne ekstra tid til at levere den kvalitet, I forventer og fortjener.

Vi ser frem til at dele mere information med jer snart.

Med venlig hilsen,
Rockstar Games”

Sådan skriver Rockstar Games, der dermed formentlig skuffer skuffer mange millioner fans, der havde glædet sig til at spille Grand Theft Auto VI senere på året.

Til gengæld betyder forsinkelsen formentlig, at en del andre spilproducenter, der også har større titler på vej i 2025, kan ånde lettet op.

Læs også Nyhed: Spiludgivere afventer GTA 6 med nervøsitet Hypen omkring Grand Theft Auto 6 er så stor, at andre udgivere ikke tør færdiggøre deres udgivelsesplaner for 2025.

“Når GTA 6 rammer markedet, vil det nærmest være som et sort hul, der suger al opmærksomhed til sig. Andre spil risikerer at forsvinde fuldstændig,” sagde en unavngiven kilde tilbage i 2024 til erhvervsmediet Bloomberg. Nu får konkurrenterne altså et pusterum, mens de kan se nervøst frem til det kommende år.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Turboladet håndholdt gaming

Belkin satser på gaming

Apple på vej med ny gaming-app

Lynhurtig gaming hos Asus

Logitech forbedrer sin opskrift i nyt headset

Kunst-computer og AI-håndholdt fra MSI

Plaster på såret: Ny GTA 6-trailer

GTA 6 kommer 26. maj ... 2026

Hurtig og skarp Predator-skærm

Nu kan du spille Xbox uden konsol

Gaming i Dolby Atmos til behagelig pris

Slanke spillere fra Acer