Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Den vildeste gaming-skærm på vej fra Samsung

Den buede 55-tommer Odyssey Ark kan forudbestilles i slutningen af ​​august – nu kender vi også prisen!

Skrevet af / 16/08/2022 - 17:01
Den vildeste gaming-skærm på vej fra Samsung

Samsung har et bredt udvalg af gaming-skærme, og nu udvider de sortimentet med den største model nogensinde. Den buede 55-tommer (!) Odyssey Ark blev først præsenteret under CES-messen i Las Vegas i januar, og nu vil den snart være tilgængelig i butikkerne – Samsung har netop annonceret, at Odyssey Ark kan forudbestilles i slutningen af august.

Odyssey Ark er en 55″ 4K-skærm (3840 x 2160) med en bue-radius på 1 meter (1000R), som kan drejes og bruges i både høj- og bredformat. Den enorme gaming-skærm kan prale med en opdateringshastighed på 165 Hz, 1 ms responstid (GtG), samt cockpit-mode og en eksklusiv styreenhed, Ark Dial.

Læs også Nu er Samsungs nye gaming-skærm på hylderne De nye 4K-skærme Odyssey Neo G8 og Odyssey Neo G7 lover vild ydelse!

Samsung Odyssey Ark (LS55BG970NMXUE)

Odyssey Ark bruger Samsungs Quantum Matrix-teknologi med MiniLED-baggrundsbelysning, som giver mere præcis lysfordeling og bedre kontrast. Skærmen bruger Samsungs Neural Quantum-videoprocessor til at opskalere indhold op til 4K-opløsning. Den forsynes med en speciel mat skærmbelægning, der reducerer genskin og reflekser, og den har desuden fået et indbygget lydsystem, der understøtter Dolby Atmos. Ved hjælp af fire højttalere (en i hvert hjørne plus to bashøjttalere) loves realistiske lydoplevelser.

Med en opdateringshastighed på 165 Hz tilbyder Odyssey Ark 4K (3840 x 2160) en opløsning med kun 1 ms responstid (GtG). Den understøtter også AMD FreeSync Premium Pro for en jævnere gengivelse af hurtig spilgrafik.

Odyssey Ark byder på en række innovative skærmfunktioner: Ved hjælp af den medfølgende, solcelledrevne styreenhed Ark Dial kan du hurtigt ændre skærmstørrelse og format samt position, så du kan skræddersy den optimale spilopsætning. For eksempel kan Flex Move Screen-funktionen justere skærmstørrelsen mellem 55 og 27 tommer, ændre skærmpositionen eller justere visningsformatet fra 16:9 til 21:9 og 32:9 – blot ved at klikke på Ark Dial. Skærmen er også forsynet med Samsungs Game bar-menu, som hurtigt giver overblik over spilstatus og vigtige indstillinger som HDR og VRR.

Skærmen giver desuden adgang til Samsung Gaming Hub, som er Samsungs platform til streaming af spil, i samarbejde med blandt andet Xbox, NVIDIA GeForce NOW og Google Stadia.

Skaermbillede 2022 08 16 kl. 13.09.04
Samsung Odyssey Ark – specifikationer.

Pris og tilgængelighed

Samsung åbner for forudbestillinger til Odyssey Ark i slutningen af ​​august, og den solide 55-tommer får en vejledende udsalgspris på 30.995 kr.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Masser af nye gaming-skærme

De bedste spil i 2024 (hidtil)

IKEA: Gadestil til gamere

Razers nye samarbejde tager kunderne med bukserne nede

Gaming-flagskibe fra LG

Sådan bliver PS5 Pro

Streaming og teamsnak i farver

PS5-opdatering rulles ud nu

Spil PS5 i Sonys Afeela-bil

Epic Games må hoste op

Samsungs 3D-skærm uden 3D-briller

Razer giver dig et los bagi

0
Lyd & Billede
Scroll to Top