TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING

Hurtigere og bedre Lumix G6

Panasonic G-serie er blandt de bedste systemkameraer, og her er modellen for alle, som både tager stillbilleder og video.

forfatter
Publiceret 01/05/2013 - 14:00

Lumix G6 ser måske ud som det traditionelle spejlreflekskamera mange kender fra tidligere, men hører til kategorien spejlløse systemkameraer. I stedet for en optisk søger, har G6 en elektronisk OLED-søger, faktisk en af de bedre vi har set. Kameraet, som bruger en forbedret udgave af 16 megapixels billedsensoren, vi kender fra blandt andre Lumix GX1, har desuden fået en ny Venus Engine billedprocessor. Denne kombination skal give billedkvalitet, særlig på høj ISO-følsomhed op til 25600 ISO, som er synligt bedre end fra GX1 eller forgængeren Lumix G5.

Som du kan læse testen af her. Et kamera, som har egenskaber rettet mod amatører og viderekomne, som ligner den traditionelle betjening fra et spejlreflekskamera, kombineret med kompakte mål, lavere vægt og udstyr som trykfølsom skærm, Wi-Fi og NFC.

Hurtigere
Panasonic fortæller, at G6, som har vipbar trykfølsom skærm, skal være hurtigere end forgængeren. Den har fået såkaldt Accurate AF og Low Light AF, med flere fokussegmenter, som skal give skarpe billeder under de fleste lysforhold. Også når autofokussen skal følge bevægelige motiver.

Skudhastigheden er opgivet til 7 billeder/s, og man kan optage HD-video i full 1080/50p-kvalitet og vælge mellem AVCHD eller MP4-filer, sidstnævnte hvis man ikke har meget lagringsplads og ønsker et lettere håndterbart filformat.

Lumix G6k_front_H_FS014042

Wi-fi og NFC

Lumix G6 giver dig også trådløs adgang til billederne via Wi-Fi, således at du kan overføre billeder til mobilen, en tablet eller laptop. Du kan også styre kameraet fra en app. Ikke nok med det, G6 har også fået NFC, nærfeltskommunikation. Hvilket gør det muligt at overføre filer ved at holde en mobil med NFC ind til kameraets venstre side.

Ny superzoom
Kameraet leveres i forskellige konfigurationer. Som vist på billedet over, i sort, med en optisk forbedret 14-42 mm (svarende til 28-84 mm) zoom, med lysstyrke f3,5-5,6 eller med en ny 14-140 mm f3,65-5,6 (svarende til 28-280 mm). Begge med optisk billedstabilisator indbygget.

Objektivet er tilpasset HD-video og har lynhurtig lydløs autofokus og skal kunne følge med full framerate op til 240 fps under videooptagelse, ifølge Panasonic.

Prisen kender vi endnu ikke.
Lumix H_FS14140E_k_slant

 

Kommentarer


Velkommen til Lyd & Billedes kommentarfelt. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktionen@lydogbillede.dk.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Lysstærk supervidvinkel Med 18 mm brændvidde kan Panasonic Leica-objektivet fange endnu mere af motivet.
Avanceret minidrone flyver hvor som helst DJI Mini 3 Pro har fuldvoksne funktioner, men er så lille, at den flyver under radaren på dronereglerne.
Professionelt kamera med unik funktion Canon EOS R3 har en unik funktion og alt, hvad et flagskibskamera har brug for. Bortset fra to ting.
Lysstærk og forbedret Sony-zoom Lavere vægt og bedre ydelse er nøgleordene for Sony FE 24-70 mm F2.8 GM II.
Fem tips til bedre påskebilleder Den skarpe sol er ikke fotografens bedste ven. Her får du at vide, hvordan du undgår den og fire andre ting, der kan ødelægge dine billeder.
Leica lancerer sort Summicron 28 mm f/2 Laves i et lille antal med en forbedring, som man skal se nøje efter.
Følg Lyd & Billede
Send this to a friend