Search
Generic filters

Fuldformat-profkompakt fra Leica

Med en lysstærk 28 mm-vidvinkel med blænde F1.7 udfordrer Leica Q pro-segmentet med M-kvalitet til en lavere pris.

Markedet er ikke ligefrem fyldt med kompakte prof-kameraer i fuldformatklassen. Det nærmeste, man kommer, er Sony RX1 til knap 27.000 kroner – uden elektronisk søger. Den fås som ekstraudstyr til 4.000 kroner ekstra.

Derfor vil det være interessant at se, hvilken modtagelse det nye Leica Q vil få. Det har nemlig 24 megapixel (CMOS) billedsensor, ikke det samme som i RX1, men med samme opløsning. Og indbygget elektronisk søger med rekordhøj 3,68 MP opløsning.

Leica-Q_2

Så hører lighederne til gengæld op. Leicas kamera er lidt større, men ikke så stort som et Leica M. Her får man en Leica-udviklet 28 mm Summilux med F1.7 som største blænde, meget større batterikapacitet, hurtigere skudhastighed og autofokus, drejeknap for lukkertid i stedet for programvælger, op til 1/16.000 s elektronisk lukker – og touch screen.

Kameraet har også Wi-Fi indbygget for trådløs overførsel af billeder og fjernstyring af kameraet fra din mobiltelefon med Leica nye Q-app.

Leica-Q_top_lenshood

Den ny Maestro II-processor har gjort ISO 50000 muligt, og med en knap på bagsiden (programmerbar), kan du beskære billedfladen direkte til 35- eller 50 mm. På jpeg.billeder.

I det tilfælde falder opløsningen fra 24 MP til 15 eller 8 MP.

emo_Leica-Q_CU_3

Med lukketids-drejeknap, blændering med 1/3 trin, makromode, og skift mellem autofokus og manuel fokus med en knap under fokusringen, skifter man hurtigt til manuel fokusering. Og får peaking – fokusmarkering i søgeren eller på touchskærmen.

En drejeknap til hurtig eksponeringskompensation, og nogle få andre knapper, giver fotografen fuld kontrol over vigtige indstillinger. Sætter man blænde og lukketid på A, kører kameraet programmode med automatisk valg af blænde og lukketid. Men fotografen kan ændre indstillingen med knappen, der ellers ville blive brugt til eksponeringskompensation, til højre for udløseren.

Leica-Q_right

Kameraet, der skyder billedserier med 10 billeder/s, skal ifølge Leica have 14-bit farvedybde – men vi antager, at det kun gælder DNG RAW-filer og 13-trins dynamikområde.

Touchskærmen bruger ikke ikoner, som på Leica T, men man kan bladre i fotos og vælg for eksempel ISO-følsomhed med fingerspidssen.

Leica-Q_front

Vi har kameraet til at test, og har brugt det en uge allerede, og vi kan fortælle om meget lovende billedkvalitet, en byggekvalitet, der minder mere om Leica M end om Leica X, samt lynhurtig autofokus og lukketid.

Søgeren er måske den hidtil bedste hidtil. Den er stor, lys og skarp. Videokvaliteten, som ikke er blevet testet endnu, ligger på 1080p / 60fps og ser lovende ud.

emo_Leica-Q_CU_1

En lille fordybning på bagsiden giver plads til tommelfingeren. Den kunne have været gummieret for bedre greb, men med en håndstrop eller det ekstra håndgreb, kan det være et glimrende kamera til gadefotografering. Eller til rejse, reportage, arkitektur og landskabsfoto. Også i svagt lys. For med ISO op til 50.000 og blænde F1.7 åbner der sig mange muligheder.

emo_Leica-Q_CU_2

28 mm passer ikke alle. Nogle ville nogle have foretrukket 35 mm brændvidde i fuld opløsning, men det begrænser mulighederne for landskab og arkitekturfotografering. Uanset hvad man vælger, vil man støde på kompromiser, så længe vi taler om ikke-udskiftelige objektiver.

Leica Q er allerede tilgængelig i udvalgte butikker, og koster ca. 35.000 kroner – plus ekstraudstyr.

Fakta:

  • Summilux 28 mm f1.7 ASPH. Med makro. Det mest lysstærke objektiv i sin klasse
  • 24 megapixel fuldformat-CMOS-sensor
  • Den hurtigste autofokus i denne klasse af kompakte full-frame kameraer
  • Nyudviklet processor fra Leica Maestro II-serien
  • Integreret 3,68 megapixel elektronisk søger
  • Live-View og Focus-Peaking
  • 1/500 s flashsync
  • 100-50.000 ISO
  • Gratis App til iOS og Android
  • Integreret Wi-Fi Full HD-video
  • Adobe Photoshop Lightroom 5 licens (gratis download)
  • 100% Made in Germany
  • 640 g, 130 x 80 x 93 mm
19503_Leica-Q_Holster-459x505 14622_Leica-Q_flash_SF26-709x505 19505_Leica-Q_Handgrip 19502_Leica-Q_Everreadycase-709x505 19504_Leica_Day-Bag_top 19504_Leica_Day-Bag_front-709x505 Leica-Q_left_lenshood-709x505
<
>
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Kompakt high-end med kræfter nok.
    Endnu en svensk originalserie på vej fra streaming-giganten.
    SteelSeries Arctis 9 er et trådløst headset med surround-lyd, der duer til både PC og PlayStation.
    GoPro Hero9 Black har 5K-video og endnu bedre videostabilisering – og har endelig fået selfie-skærm.
    Et nærmere kig på den nye Xbox, både udenpå og indeni.
    Den 30. oktober er der premiere på 2. sæson af The Mandalorian på Disney+.
    Og priserne bliver relativt behagelige.
    Vidvinkelzoom og lysstærk 50 mm til Nikon Z.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Canon EOS R5

    Vejl.pris 36399 kr Først med 8K-video

    6 kameramobiler

    Vejl.pris kr Mobilerne, der tager de bedste feriebilleder

    Samsung Galaxy S20 Ultra (kamera)

    Vejl.pris 10500 kr Samsung forsøger at gøre alt for meget og mister fokus

    OnePlus 8 Pro (kamera)

    Vejl.pris 7000 kr Stærk oprykning af OnePlus kamera
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.