TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

Fujifilm EF-60 er udstyret med videolys

Styrer fire blitzgrupper med fuld TTL.

Af / 26/08/2020 - 22:29
Fujifilm EF-60 er udstyret med videolys

Uden lys bliver der ikke mange billeder, men en blitz er altid en hjælp. Derfor kan Fuji-fotografer glæde sig over, at Fujifilm EF-60 og en ny sender gør det muligt at koble så mange blitz sammen, som man vil – næsten – og styre dem alle fra kameraet.

Blitzsystemet anvender radiofrekvenser til at styre blitzene, som kan sættes sammen i op til fire grupper. Senderen EF-W1 monteres i blitzskoen på kameraet og styrer blitzene, såsom den nye EF-60, der igen kan styres optisk af en EF-X500 blitz.

f3
(Foto: Fujifilm)

Senderen anvender kameraets lysmålerautomatik – TTL (Through-The-Lens) – men man kan også styre lysmængden fra blitzene manuelt, og styringen foregår med NAS-protokollen, som også gør, at senderen kan styre blitz fra Nissin, der har NAS indbygget.

EF-60 har et opgivet ledetal på 60 ved ISO 100 lysfølsomhed og har indbygget LED-videolys. Reflektoren kan zoome fra 24 til 200 mm brændvidde, og den indbyggede diffuser spreder lyset endnu mere, ned til 16 mm brændvidde. Desuden:

Ledetal 60 ved ISO 100 og 200 mm lysvinkel (svarende til 35 mm format).
Multiblitz – trådløs styring af op til fire grupper blitz med fuld TTL-automatisering sammen med EF-W1.
FP-blitz (High-Speed Sync) – synkronisering ved meget hurtige lukkertider.
Fuldt drejeligt blitzhoved – 90° opad og 180° til højre eller venstre.
Zoomreflektor justerer automatisk lysvinklen fra 24 til 200 mm; udvidelig vidvinkelreflektor til 16 mm.
Indbygget LED-lampe virker som lyskilde til video-optagelse og hjælpebelysning til autofokus.
Manuel indstilling af blitzstyrken, fra 1/1 til 1/256 i tredjedelstrin.

Annonce
f3 1
(Foto: Fujifilm)

Blitzsystemet kan bruges med følgende Fujifilm-kameraer: X-H1, X-Pro2, X-Pro3, X-T1, X-T2, X-T3, X-T4, X-T20, X-T30, X-E3, X100F, X100V, GFX100, GFX 50S og GFX 50R.

Blitzen EF-60 er prissat til 3.199 kroner, senderen EF-W1 til 1.599 kroner, og begge bliver tilgængelige her i august.

f4
(Foto: Fujifilm)
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

1 kommentar til “Fujifilm EF-60 er udstyret med videolys”

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Kraftig opgradering af Fujifilms mest sexy kamera

Strømlinet professionel video

Måske den sjoveste fotonyhed i lang tid

Luftfoto med 100 megapixel

To nye fuldformatkameraer og en lysstærk zoom

Lysstærk telezoom til Sony fuldformat

Nyt design og bedre funktionalitet

Fujifilm om GFX100RF og kommende kameraer

Nikons billigste fuldformatkamera er endelig opdateret

Kompakt systemkamera til video

Verdenspremiere

Mekanisk instant-kamera