Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Canon RF 1200 mm F8L IS USM og RF 800 mm F5.6L IS USM

Ekstreme brændvidder uden ekstrem vægt.

Skrevet af / 24/02/2022 - 15:37
Canon RF 1200 mm F8L IS USM og RF 800 mm F5.6L IS USM

Når man ikke kan komme tæt nok på med en almindelig tele, har man brug for en supertele. Canon har f.eks. længe haft en 1200 mm, som de kun producerede en håndfuld af om året, til deres spejlreflekskameraer.

Et objektiv med så ekstrem brændvidde er kompliceret at lave. Og ikke mindst dyrt.

Tungt er det også. Det gamle EF 1200 mm F5.6 var enormt langt og vejede over 16 kilo. Ikke noget, man lige kaster over skulderen. Men nu har Canon lavet nye udgaver til de spejlløse kameraer i EOS R-serien. Både det nævnte og det gamle EF 800 mm F5.6 kommer snart i langt mere kompakte udgaver, som man næppe får vrøvl med ryggen af at bære på.

RF 1200mm F8L IS USM with hood FSL 04 scaled 1
RF 1200 mm F8L IS USM. (Foto: Canon)

Den enorme 1200 mm er ikke helt så stor i RF-versionen. Vægten er mindsket markant til 3,34 kg, og den er 30 cm kortere end EF-udgaven. Den og den nye 800 mm er bygget til mange års professionel brug og er vejrbestandige og solidt bygget i letmetal.

Læs også Det mest ekstreme kamera Vi tester Canon EOS R5, det første kamera med 8K-video. Lidt af et tveægget sværd, viser det sig.

Begge kan bruges med Canons telekonvertere i RF-serien, både 1,4x og RF 2x, med fuld autofokus og billedstabilisering. En fordobling af brændvidden til 1600 eller 2400 mm giver også en fordobling af blænden, og 2400 mm f/16 kan udgøre en udfordring for fotografen. Det kræver meget lys. Men Canon siger, at autofokus fungerer som normalt på f.eks. EOS R5, selv på f/16.

RF 800mm F5.6L IS USM with hood FSL 04 scaled 1
RF 800 mm F5.6L IS USM. (Foto: Canon)

Både RF 800 mm F5.6L IS USM og RF 1200 mm F8L IS USM er konstrueret fra bunden og har ikke meget andet end brændvidde og anvendelsesområde tilfælles med de ældre EF-udgaver.

Indvendig har de moderne fluorit-, Super UD- og UD-elementer, og udenpå har de en reflekterende infrarød belægning, som ifølge Canon beskytter objektivet, når det bruges i varme omgivelser.

Priserne er allerede klar. RF 800 mm F5.6L IS USM er prissat til 162.999 kroner, mens RF 1200 mm F8L IS USM koster 191.999 kroner. Begge objektiver kommer i salg til maj.

RF 1200mm F8L IS USM Sample Image R3A 53781 989x659 1 RF 800mm F5.6L IS USM Sample Image 212101 yn 2 03381 989x659 1 RF 800mm F5.6L IS USM Sample Image 211130 yn 110681 989x659 1
<
>
RF 800mm F5.6L IS USM Sample Image. (Foto: Canon)

RF 800 mm F5.6L IS USM:

  • 800 mm superteleobjektiv
  • Kompakt objektiv med diameter x maks. længde på 163 x 432 mm
  • 3,14 kg
  • Stor f/5.6 blænde
  • 4,5 trins billedstabilisering
  • Støv- og dryptæt konstruktion
  • Nærgrænse på 2,6 m

RF 1200 mm F8L IS USM:

  • 1200 mm superteleobjektiv
  • Kompakt objektiv med diameter x maks. længde på 168 x 537 mm
  • 3,34 kg
  • 4-trins billedstabilisator
  • Støv- og dryptæt konstruktion
  • Nærgrænse på 4,3 m

 

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Verdens fedeste instant-kamera?

Nikon Z9 får nye funktioner

Seriøs billedmaskine fra Leica

Gammelt filmformat får en renæssance

Afslører nyt zoomobjektiv

0
Lyd & Billede
Scroll to Top