De såkaldte normalzoom-objektiver er klart de mest populære objektiver, og på mange måder er de også de mest anvendelige. De dækker et stort område fra rigtig vidvinkel til portrættele, og findes i alle størrelser og prisklasser.
Canons nyeste 28-70mm med en lysstyrke på 2,8 føjer sig ind i rækken af mange normalzoom-objektiver. Lige ved første øjekast er der måske ikke noget specielt ved den nye zoom fra Canon, som er tilpasset Canons nye spejlløse EOS R-system.
Men den er relativt kompakt og let. Vægten er kun 490 gram, og den måler knap 92 mm, når den er trukket sammen. Zoomer man ind, vil den blive lidt længere, men Canon skal roses for at have forsøgt at lave et let og rejsevenligt objektiv, der kan bruges på alle Canons kameraer i EOS R-systemet.
Indeni sidder en mekanisk-optisk billedstabilisator på op til 7,5 trin (ved brændvidde på 70 mm og EOS R1), og udenpå kan man bruge kontrolringen som fokusring eller blændering. Eller noget andet, hvis man virkelig ønsker det.
Canon-zoomen er tilgængelig fra oktober 2024. Prisen er oplyst til 10.599 kr., hvilket er et godt stykke under Canons RF 28-70 F2.
Som måske er det det bedste normalzoom-objektiv, vi nogensinde har testet.
- Objektivkonstruktion (elementer/grupper): 15/12
- Antal blændelameller: 9
- Mindste blændeåbning: 22
- Nærgrænse (m): 0,27 (ved 28 mm) (manuel fokus: 0,24)
- Billedstabilisering: 5,5 trin – 7,5 trin med IBIS+OIS
- Filterdiameter (mm): 67
- Maks. diameter x længde (mm): 76,5 x 92,2
- Vægt (g): 490
- Vejrtæt