Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Canon EOS C70 får 4K 120 fps og RF-fatning

Bliver Canons billigste professionelle videokamera.

Skrevet af / 25/09/2020 - 11:19
Canon EOS C70 får 4K 120 fps og RF-fatning

Man kan se på EOS C70, at det er i familie med Canons nye R-serie af spejlløse full-frame-kameraer. Men udløserknappen mangler på C70. Den er erstattet af en rød start/stop-knap, som tydeligt indikerer, at det er et rent videokamera. Det kan faktisk slet ikke tage stillbilleder, men man kan vælge billeder ud fra videostrømmen med en opløsning på 8,8 megapixel.

(Foto: Canon)

Videokameraet har samme bajonetfatning som R-kameraerne og kan bruge alle RF-objektiverne – med autofokus og det hele. Kameraet er relativt kompakt og mangler en søger, men har drejelig touch-skærm.

Det har også en Cinema 4K DCI-billedsensor i Super 35-format med 17:9 billedformat, og så forstår man, at det er APS-C-format, vi taler om her, og ikke full-frame.

(Foto: Canon)

C70 har også Canons Dual Pixel-autofokus, som efter vores erfaring fungerer upåklageligt ved video-optagelse. Desuden har det Dual Gain Output, som øger det dynamiske omfang i op til 4K 60 fps opløsning ved at læse informationen fra pixels med to forskellige gain-niveauer, og Canon hævder, at det kan give et dynamikomfang på over 16 trin. Varmen holdes i skak med intern blæserkøling.

Kameraet kan optage video i 2K med 120 eller 180 fps, det har intern lagring af 10 bit 4:2:2 Long GOP-optagelser på SD-kort, og det understøtter All-Intra, Intra-Frame, XF-AVC og h.265 video-codecs. Desuden kan det optage video i portrætformat.

(Foto: Canon)

Der er ingen mekanisk billedstabilisering her. I stedet anvender kameraet elektronisk stabilisering på optagelser, hvilket giver en lille 1,2x beskæring.

C70 har også 10 trins ND-filter i valgbare trin samt C-Log2/C-Log3, PQ og HLG gamma, der giver højere dynamisk omfang – HDR. Det har 13 programmérbare knapper, to kortpladser og to Mini XLR-stik til mikrofoner, og det bruger Canons videobatterier, placeret på ydersiden af kameraet.

(Foto: Canon)

Man kan bruge Canons enorme udvalg af EF-objektiver til C70 med en Canon Mount Adapter ved navn EF-EOS R, som har 0,71x beskæring og fungerer som en speed booster, hvor objektivets brændviddevinkel bevares – og hvor blændeskalaen forskydes til fordel for et trin bedre lysstyrke.

Canon EOS C70 er prissat til 42.500 kroner, og adapteren EF-EOS R 0.71X til 4.900 kroner. Begge bliver tilgængelige til november.

(Foto: Canon)

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Seriøs billedmaskine fra Leica

Gammelt filmformat får en renæssance

Afslører nyt zoomobjektiv

Ekstrem på alle måder

Kan blive umulig at få fat i

Lille, let og lysstærk

Kompakt superzoom til fuldformat

Får længe ventede opdateringer

Lille kamerataske med masser af plads

Hurtigere og mere brugbart flagskib

Kompakt 100 MP kamera fra Hasselblad

Lover bedre lyd på op til 250 meters afstand

0
Scroll to Top