TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Dit Garmin smartwatch deler mere, end du tror

En officer joggede syv kilometer på dækket af det franske hangarskib Charles de Gaulle med sit Garmin Forerunner 955 og app'en Strava slået til. Resultatet: skibets præcise position var tilgængelig for enhver - stort set i realtid.

Af / 20/03/2026 - 12:23
Dit Garmin smartwatch deler mere, end du tror

Det krævede hverken hackere eller efterretningsarbejde. En ung officer, kun kendt under dæknavnet Arthur, tog den 13. marts klokken 10:35 en løbetur på et fransk hangarskibs flydæk og lod sin Garmin Forerunner 955 registrere ruten.

På 35 minutter tilbagelagde han syv kilometer, og da han efterfølgende delte aktiviteten i trænings-app’en Strava, kunne skibets nøjagtige position aflæses: knap 100 kilometer fra den tyrkiske kyst i Middelhavet. Det skriver franske Le Monde.

Frankrig havde sendt hangarskibet Charles de Gaulle til Hormuz-strædet få dage efter krigens udbrud mellem Israel, USA og Iran — en beslutning, som præsident Macron selv havde offentliggjort den 3. marts. At skibet var i regionen, var altså ingen hemmelighed. Men skibets præcise position er naturligvis ikke oplysninger, det franske militær deler offentligt. Flådegruppen består ud over hangarskibet af mindst tre fregatter og et forsyningsskib.

Det franske militær har bekræftet, at Arthur overtrådte de digitale sikkerhedsregler. Præcis hvilke konsekvenser den lille fejltagelse får for ham, melder historien ikke noget om.

strava app aircraftcarrier
Lige præcis dér befandt hangerskibet Charles de Gaulle sig d. 13. marts kl. 10:35. (Screenshot: Strava)

Ikke første gang

Episoden er langtfra enestående. I 2018 afslørede Stravas globale varmekort placeringen af hemmelige amerikanske militærbaser i Afghanistan og Syrien, fordi soldaternes løberuter tegnede sig tydeligt mod en ellers øde ørken. Det er siden også kommet frem, at livvagters træningsruter har kunnet bruges til at kortlægge præsidenters opholdssted – heriblandt Macron, Biden og Putin.

Annonce

Fællesnævneren er den samme: standardindstillingerne på Strava er offentlige, og de færreste brugere har nogensinde ændret dem.

Læs også Nyhed: Nyt Garmin vivoactive 6 fitness-ur Mere lysstærk skærm, masser af apps og overvågning af dit energiniveau i løbet af dagen.

Hvad deler din trænings-sapp?

Som udgangspunkt er alle aktiviteter på Strava, herunder ruter, tidspunkter og placering, synlige for alle med en profil på platformen. Det gælder, uanset om man løber på et hangarskib eller rundt om den lokale sø.

To ting er værd at tjekke: om din Strava-profil er sat til privat, og om GPS-deling er slået fra i din sports-app, når du rejser. Det tager under et minut. Et Garmin-ur eller Apple Watch er ikke farlig i sig selv, men med standardindstillingerne aktiveret deler de mere, end de fleste er klar over.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Huawei Watch GT Runner 2: Huawei har inviteret til løbefest i Madrid

Klassiske G-Shock får moderne teknik

Suunto opgraderer træningsgadgets

Tyndt smartwatch med stor skærm

Shokz lover bedre lyd med DualBoost

Nyt smartwatch med 12 dages batterilevetid til motionsløbere

EU-regler tvang Shokz til at trække produkt fra markedet

Fuldt udstyret Garmin-fitnessur

Sportshørepropper til svømning

Smartere golf med Garmin

Lille lækkert smart-ur med GPS

Hørepropper får bedre lyd