TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Nyhed

Shokz OpenSwim Pro på vej tilbage til butikkerne

Nye EU-regler om USB-C-opladning tvang den kinesiske producent til at fjerne produkt, der allerede var blevet lanceret.

Af / 09/04/2025 - 15:04
Shokz OpenSwim Pro på vej tilbage til butikkerne

Europæiske svømmere har måttet undvære Shokz’ bone conduction-hovedtelefoner til undervandsaktiviteter, efter at virksomheden trak sin OpenSwim Pro-model tilbage fra EU-markedet kun få måneder efter lanceringen. Årsagen? Nye EU-regler om standardiserede opladere.

L&B Home har besøgt Shokz i Shenzhen i Kina, men i stedet for at fortælle os om en masse nye produkter fokuserede Leon Du, EMEA Sales Manager hos Shokz, på OpenSwim Pro, som virksomheden måtte stoppe salget af i EU fra 1. januar 2025, da nye regler om USB-C-opladning trådte i kraft.

Vi måtte stoppe salget i Europa. Kun for EU. Vi sælger stadig i Storbritannien og resten af verden,” forklarer Du.

Problemet opstod, fordi OpenSwim Pro bruger et magnetisk opladningssystem for at sikre vandtæthed – en kritisk funktion for hovedtelefoner designet til brug under vand. Den proprietære magnetiske oplader blev ikke godkendt under EU’s nye regler, som kræver USB-C på alle Bluetooth-enheder.

OpenswimPro gammel
Forbudt! Denne opladningsport vil EU ikke acceptere, så Shokz måtte fjerne OpenSwim Pro fra hylderne i hele EU efter blot få måneder. (Foto: Peter Gotschalk)

Modsat smartwatches, som også kræver høj vandtæthed, men må bruge trådløs opladning, blev Shokz’ produkt ramt, fordi det kombinerer Bluetooth med undervandsanvendelse – en sjælden kombination på markedet.

Annonce

“Det er unikt for os, fordi de fleste hovedtelefoner med Bluetooth er ikke til undervandsbrug. Bluetooth fungerer ikke i vand. De fleste forbrugerelektronikenheder er ikke egnet til dette formål,” siger salgschefen.

Virksomheden har dog fundet en løsning, som de dog endnu ikke vil afsløre. Men det bliver ikke USB-C! Shokz planlægger derfor at relancere OpenSwim Pro senere i 2025.

Læs også TEST: Shokz OpenSwim Pro Med Shokz OpenSwim Pro henvender Shokz sig til en meget snæver målgruppe.

“Vi satser på at kunne lancere den inden julesæsonen – før Black Friday eller før oktober,” siger Du.

Shokz’ andre produkter er allerede omstillet til USB-C.

Lyd & Billede præciserer, at rejseomkostningerne til denne reportage blev betalt af producenten.
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuldt udstyret Garmin-fitnessur

Sportshørepropper til svømning

Smartere golf med Garmin

Lille lækkert smart-ur med GPS

Hørepropper får bedre lyd

Prisbilligt fitnessarmbånd fra Xiaomi

Træningsur i et mindre format

Det ultimative dykkerur til dit næste eventyr

Nye sportshørepropper fra Shokz

Avancerede sundheds- og træningsfunktioner fra Huawei

Træningsnyhed til kvinder

Vi trænede mere sidste år