Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Trailer til Marvels Eternals

Nu er den første trailer til den længe ventede Marvel-film her endelig.

Skrevet af / 25/05/2021 - 09:36
Trailer til Marvels Eternals

Ingen genre har domineret de internationale biografhitlister det sidste årti som superheltefilmene. De er blevet selve rygraden hos såvel biografkæderne som de store internationale filmselskaber.

Publikum kan åbenbart ikke få nok af dem og elsker at se fortsættelser med kendte og elskede helte og skurke – noget, vi i den grad er blevet fodret med af Hollywood. Og når man ser på indtjeningstallene, er det ikke så underligt – Avengers: Endgame omsatte for svimlende 2,78 MILLIARDER dollars.

Læs også Superhero Day! Vi markerer den internationale Superheltedag med vores anbefalede superheltefilm og -serier.

Den 5. november er der premiere på Marvel Studios’ nye, stjernespækkede superheltefilm Eternals i biograferne og på Disney+, og nu er den første trailer her så:

Filmen, der er instrueret af Chloé Zhao (som for nylig vandt Oscars for årets bedste film og bedste instruktion med Nomadland) kommer sidst på året, den 5. november.

Efter den uventede tragedie i kølvandet på Avengers: Endgame følger vi the Eternals, en udødelig udenjordisk race skabt af the Celestials, som i al hemmelighed har levet her på Jorden i over 7.000 år. Nu genforenes de for at forsvare menneskeheden mod deres ærkemodstandere, the Deviants.

Eternals vækker bl.a. opsigt ved at have den første LGBT+ superhelt portrætteret på film.

Hovedrollerne beklædes af Gemma Chan, Angelina Jolie, Salma Hayek, Richard Madden, Kit “Jon Snow” Harington og Brian Tyree Henry.

I en herlig ny, passende pompøs trailer hyldede Marvel for nylig de største og mest følelsesladede øjeblikke fra deres mest kendte film, før de, halvvejs inde, giver os små klip fra kommende superheltefilm.

Følgende film ligger nu på Marvels tidslinje med disse premieredatoer:

  • Black Widow (9. juli 2021)
  • Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings (3. september 2021)
  • Eternals (5. november 2021)
  • Spider-Man: No Way Home (17. december 2021)
  • Doctor Strange in the Multiverse of Madness (25. marts 2022)
  • Thor: Love and Thunder (6. maj 2022)
  • Black Panther: Wakanda Forever (8. juli 2022)
  • The Marvels (11. november 2022)
  • Ant-Man and The Wasp: Quantumania (17. februar 2023)
  • Guardians of the Galaxy, Vol. 3 (5. maj 2023)
Læs også Black Widow direkte til Disney+ Disney lancerer nu Marvel-storfilmen direkte på deres streaming-tjeneste.

Så bliver det interessant at se, hvor mange af Marvel-filmene (hvis ikke dem alle) der vil blive lanceret direkte på Disney+; og det endda post corona.

Først ude er Black Widow med Scarlett Johansson i tætsiddende dragt, klar til at sparke r*v. Filmen (som er blevet coronaudsat hele 14 måneder) får simultanpremiere i biograferne (dem, der er åbne) og på Disney+ den 9. juli.

PS: Du kan læse anmeldelser af de fleste af Marvel-filmene her!

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hysterisk ny trailer!

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top