TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

Nyhed

Sveriges svar på The Crown

Ny Netflix-serie om svensk party-prins.

Af / 20/06/2021 - 12:01
Sveriges svar på The Crown

Når det gælder lokale, nordiske produktioner, ligger streaming-giganten Netflix bestemt ikke på den lade side. Allerede få uger efter premieren på 2. sæson af den norske serie Ragnarok lanceres en ny svensk serie: Young Royals.

I serien møder vi den svenske prins Wilhelm (Edvin Ryding), der er i ungdommelig opposition og mere end glad for at feste.

 

Efter en skandale i nattelivet, veldokumenteret på de sociale medier, sender den kongelige familie den unge prins på en kostskole for eliten. Men hans liv tager en brat vending, da han pludselig rykker op i arverækkefølgen …

Serien er instrueret af Rojda Sekersöz og Erika Calmeyer, og blandt de medvirkende er Edvin Ryding, Omar Rudberg, Malte Gårdinger, Frida Argento, Nikita Uggla og Pernilla August.

Annonce
Læs også Anmeldelse: The Crown, 4. sæson Med Diana på banen får vi for alvor et dystert indblik i den følelsesmæssigt afstumpede britiske kongefamilie.

Young Royals er blevet omtalt som Sveriges svar på The Crown, men selv om der er åbenlyse ligheder mellem personerne og den virkelige svenske kongefamilie, er det på ingen måde en dokumentarisk serie a la The Crown.

Young Royals sesong 1 3 scaled 1
(Foto: Netflix)

I pressemeddelelsen kan vi læse:

“Da Wilhelm ankommer til det prestigefyldte kostskole Hillerska, får han endelig mulighed for at udforske, hvem han er, og hvilken slags liv han ønsker. Wilhelm begynder at drømme om en fremtid fyldt med frihed og ubetinget kærlighed, langt fra de kongelige forpligtelser – men da han uventet bliver den næste tronfølger, bliver valget endnu vanskeligere. Kærlighed eller pligt?”

Læs også TEST: Hvilken streaming-tjeneste er den bedste? Med lanceringen af Disney+ har streaming-krigen virkelig taget fart, men hvilke af de store streaming-tjenester SKAL du have?

Young Royals får global Netflix-premiere den 1. juli, og Lyd & Billede vender snart tilbage med en anmeldelse af 1. sæson.

 

Young Royals, sesong 1_6 _DSC7826.tif Young Royals, sesong 1_9 _D1A7916.CR2 _D1A7275.CR2 Young Royals, sesong 1_7 Young Royals, sesong 1_13 Young Royals, sesong 1_12 Young Royals, sesong 1_10 Young Royals, sesong 1_11 Young Royals, sesong 1_14 Young Royals, sesong 1_15 Young Royals, sesong 1_8
<
>
Young Royals, sesong 1 (Foto: Netflix)

 

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Klar til Potter-comeback!

Comeback!

Fantastic-trailer!

Se Troll-traileren

Superheltene kommer hjem til dig!

007 genopstår fra de døde!

Endnu en omgang med Brosnans banderi!

Streaming-premiere!

Se Jeremy Allen White som Springsteen

Ny rolle!

Trailer med haptisk respons!

Marvel afslutter fase fem