Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Snart tid til højaktuelle Jack Ryan

John Krasinski gearer op til 3. sæson af Tom Clancy's Jack Ryan.

Skrevet af / 28/10/2022 - 14:41
Snart tid til højaktuelle Jack Ryan

Én ting kan der komme ud af den igangværende krig i Ukraine, Vestens udbredte boykot, og Putins uforsonlige retorik: Den Kolde Krig er definitivt tilbage; og dét forstår Hollywood – og spiongenren – at udnytte!

PS: Du kan donere penge til det livsvigtige hjælpearbejde i Ukraine her!

Interessant nok er forfatteren Tom Clancys fiktive agent, Jack Ryan, et ærkeprodukt af netop Den Kolde Krig. Men da agenten skulle “genoplives” i vor tid, med omfattende handel med Rusland, normalisering og gensidig forståelse, så måtte fortællingen opdateres.

Men nu… nu kan du glemme alt om arabiske terrorister og “failed states” som Afghanistan og Venezuela i centrum for kontraspionage – velkommen til 2022, hvor USSR (AKA: Rusland) igen er Vestens/NATOs ærkefjende. En kendsgerning, som forfatterne til 3. sæson af Jack Ryan, helt sikkert er 100% med på:

 

Tom Clancys bøger om den lidt nørdede og forsigtige, men derfor så meget desto skarpere, CIA-analytiker som kastes ud i felten, Jack Ryan, er tidligere blevet spillet af Alec Baldwin, Harrison Ford, Ben Affleck, og senest Chris Pine i 2014 (Shadow Recruit). Med TV-serien Jack Ryan bliver John Krasinski den femte skuespiller (i fem film og én serie), som skal redde USA/verden fra ukendte trusler.

TV-serien på Prime Video har genstartet franchisen forfra, og er heller ikke baseret på en af Clancys bøger, men giver os et yderst højaktuelt plot.

Læs også Action-Ryan! Jack Ryan er tilbage – og denne gang har han lagt sin analytiske hjerne­halvdel til side.

Efter en glimrende 1. sæson var vi småskuffede over 2. sæson af Jack Ryan. Men efter at have set traileren til 3. sæson har vi genvundet troen på den nørdede agent, som egentlig trives bedst bag et skrivebord.

Tom-Clancys-Jack-Ryan-sesong-3_2-989x799 Tom-Clancys-Jack-Ryan-sesong-3_3-989x556
<
>
Tom Clancy's Jack Ryan, 3. sæson (Foto: Prime Video)

Udover Krasinski i hovedrollen og Wendell Pierce som agent Greer, vil vi i 3. sæson få følgende skuespillere at se i ledende roller: Michael Kelly (House of Cards), Betty Gabriel, Abbie Cornish, samt vor egen Noomi Rapace.

Russerne, med atomvåben, truer nok en gang verdensfreden – og kun Jack Ryan kan stoppe den gale mand, der sidder på magten…

3. sæson får premiere den 2. december – også af dén grund glæder vi os allerede til jul!

Læs også Slut med at dele Netflix-kontoen gratis! Netflix har længe arbejdet på at stoppe deling af passwords - nu tager streaming-giganten affære.
Tom Clancys Jack Ryan sesong 3 1
Tom Clancys Jack Ryan, 3. sæson (Foto: Prime Video)

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuld MAX?

Se ny trailer!

Premiere i dag!

Følelserne er tilbage!

Netflix slår til!

Premiere i dag!

And the Oscar goes to ...

Nu er traileren her!

The Netflix Slam: Nadal vs. Alcaraz

Ny svensk/norsk Netflix-serie

Taylor Swift kommer hjem til dig!

Klar på Netflix!

0
Scroll to Top