TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Se den nye Fallout 2-trailer!

Sæson 2 af den apokalyptiske spilserie er ikke langt væk – Prime Video har nu udgivet en ny trailer.

Af / 14/11/2025 - 12:45
Se den nye Fallout 2-trailer!

Der er gået over halvandet år siden premieren på Fallout – en serie baseret på spillet af samme navn, som bekræftede, at det ikke kun var HBO Max (med The Last of Us), der havde formået at bryde »spilforbandelsen«.

Videospillet blev udgivet tilbage i 1997, og Hollywood-moguler havde i mange år leget med tanken om en film eller serie baseret på rollespillet. Tilsyneladende havde manden bag Fallout, Todd Howard, afholdt møder med filmselskaber siden 2008!

Læs også Anmeldelse: Fallout, 1. sæson En stilsikker, lettere overfladisk, post-apokalypse, som surfer i mål med sin ironiske snert.

Heldigvis valgte Howard og Prime Video at satse på skaberne af sci-fi-serien Westworld til at bearbejde spillet til en TV-serie. Og efter at have tilbragt godt og vel otte timer (af sæson 1) i denne fascinerende, dystopiske verden, kunne vi konkludere, at de for det meste var lykkedes meget godt med projektet.

I går udgav Prime Video den første trailer til sæson 2:

Traileren byder på actionfyldte sekvenser, muterede skabninger, spændende nye ansigter på rollelisten (som Kumail Nanjiani og Macaulay Culkin) og mystiske hints om, hvad der venter i ødemarken.

Annonce

Vi kommer til at se det dystopiske New Vegas, vi bliver introduceret til en helt ny karakter, spillet af Justin Theroux – og sidst, men ikke mindst, den ikoniske Deathclaw.

Der er streaming-premiere på anden sæson den 17. december.

Fallout sesong 2 b 1 scaled 1
Walton Goggins, “Fallout, sæson 2” (Foto: Prime Video)

I denne omgang fortsætter historien lige der, hvor den dramatiske finale i sæson 1 sluttede, og vi transporteres til Mojave-ørkenen og den ikoniske postapokalyptiske by New Vegas.

Sæson 2 består af otte afsnit, hvor der kommer et nyt afsnit hver uge frem til sæsonfinalen den 4. februar 2026.

Fallout Season 2 - First Look Fallout Season 2 - First Look Fallout Season 2 - First Look Fallout Season 2 - First Look Fallout Season 2 - First Look Fallout Season 2 - First Look
<
>
Fallout, sæson 2 (Foto: Prime Video)

Fallout er produceret af Kilter Films, med Jonathan Nolan og Lisa Joy som udøvende producenter. Geneva Robertson-Dworet og Graham Wagner er ligeledes udøvende producenter og serieskabere.

Allerede efter lidt over to uger havde sæson 1 fået over 65 millioner seere på verdensplan; nu har seertallene passeret 100 millioner (!) og serien er blandt platformens tre mest sete titler nogensinde.

Fallout sesong 2 b 4 scaled 1
Fallout, sæson 2 (Foto: Prime Video)

Serien foregår i en postapokalyptisk verden.

Vi føres umiddelbart til en idyllisk atmosfære som midten af 1950’erne i et pastelfarvet, ubekymret miljø i bakkerne omkring Los Angeles. Her fejrer en velhavende familie fra det bedre borgerskab et barns fødselsdag og har i dagens anledning hyret en berømt skuespiller fra Drømmenes By til at underholde børnene og gæsterne iført sit cowboykostume.

Mød Cooper Howard (Walton Goggins), en inkarnation af Springsteens karakter Western Stars-karakter. Han kører rundt i sin seje sportsvogn, stiller (lidt modvilligt) op til sin kones society-fester og kigger indenfor i studiet nu og da for at lire et par one-liners af i en banal reklamefilm.

Fallout sesong 2 b 9 scaled 1
Fallout, sæson 2 (Foto: Prime Video)

Så indtræffer apokalypsen pludselig i form af en regn af atombomber over USA og resten af verden. Vi springer derefter cirka 230 år frem i tiden og møder et (tilsyneladende) lige så idyllisk samfund, hvor familien MacLean danser ind i solnedgangen i en malerisk kornmark i noget, der mistænkeligt ligner Nebraska.

Det eneste problem er, at ligesom Jim Carrey i The Truman Show lever hele samfundet i en kunstigt skabt verden, langt under jordens overflade.

Læs også Anmeldelse: The Last of Us, sæson 2 Endelig! Efter mere end to års ventetid er Ellie og Joel tilbage i det postapokalyptiske USA.

To hundrede år efter apokalypsen tvinges indbyggerne ud af deres luksuriøse tilflugtssteder og må vende tilbage til det radioaktive helvede, som deres forgængere efterlod.

Udenfor venter en ny, kompleks, underligt munter og ekstremt voldelig verden …

Fallout Season 2 Fallout Season 2 Fallout Season 2 Fallout Season 2 Fallout Season 2 Fallout Season 2 Fallout Season 2 - Key Art
<
>
Fallout, sæson 2 (Foto: Prime Video)

I hovedrollerne har serien Ella Purnell (Yellowjackets), Aaron Moten, Walton Goggins, Kyle MacLachlan (Twin Peaks), Moisés Arias og Frances Turner (The Boys).

Læs også Anmeldelse: Springsteen: Deliver Me from Nowhere Jeremy Allen White rammer det musikalske ikon Bruce Springsteen på kornet, i en af hans mest skelsættende livsperioder.

Om en måneds tid er det bare om at spænde sikkerhedsselerne og gøre sig klar til en hæsblæsede rejse gennem Mojave-ørkenen til helvedesbyen New Vegas!

Fallout sesong 2 b 12 scaled 1
Fallout, sæson 2 (Foto: Prime Video)

I forbindelse med Prime Videos Amazon’s annual upfront presentation annoncerede streaminggiganten, at den efterfølgende sæson får premiere i december i år, og at de allerede har givet grønt lys for sæson 3.

Det var også i maj i år, at den uforlignelige Walton Goggins (The White Lotus) som The Ghoul kunne proklamere, at optagelserne af sæson 2 var afsluttet: It’s a wrap!

Jonathan Nolan og Lisa Joy er begejstrede over, at serien fornyes:

The holidays came a little early this year – we are thrilled to be ending the world all over again for a third season of Fallout. On behalf of our brilliant cast and crew, our showrunners Geneva and Graham, and our partners at Bethesda, we’re grateful to our incredible collaborators at Amazon MGM Studios and to the amazing fans as we continue our adventures in the wasteland together.

Læs også Vi kårer: Årets bedste TV-serier og film 2025-2026 Ikke alt, hvad der glimter, er guld hos streaminggiganterne – men i år har der været meget at glæde sig over! 2025 gav os både velkendte franchises, der leverede, og debutanter, der overraskede. Her er årets bedste film og serier!

 

Serieskaberne, Geneva Robertson-Dworet og Graham Wagner, fulgte lovprisningen op med:

We’re so grateful to have survived the apocalypse for another season! Thanks to the incredible team — our whole cast and crew, Kilter, and Amazon.

Fallout sesong 2 b 2
Fallout, sæson 2 (Foto: Prime Video)
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pantreklamen, der bevæger og forbløffer

Norske trolde slår fra sig!

Ny Game of Thrones-trailer!

Ny tjeneste fra Prime Video

Fornyet!

Streamingrekord!

Slut med HBO Max?

Ny sæson!

Nyt Lego-sæt fra Stranger Things-universet

Kidman og Curtis slår pjalterne sammen!

Netflix-abonnenterne kan ikke få nok!

Sometimes good men have to do bad things...