Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Så lidt finder du lovligt

Med tjenester som Netflix og iTunes skulle man tro, at piratkopiering af film og serier var en saga blot. Men virkeligheden ser anderledes ud.

Skrevet af / 16/10/2013 - 20:22
Så lidt finder du lovligt

En ny tjeneste tager det på sig at skabe overblik over, hvilke af de mest populære film, du rent faktisk kan få adgang til på lovlig vis på nettet. Og hvilke man ikke kan.

Folkene bag tjenesten tager udgangspunkt i, hvilke titler, der aktuelt er de mest populære blandt pirat-downloads (denne information kommer fra TorrentFreak), og dernæst checker de via Can I Stream it?, om de pågældende film og serier er lovligt tilgængelige på en eller flere af de mange tjenester, der efterhånden er blevet tilgængelige for brugerne – herunder Netflix, iTunes, Google Play, Amazon Prime og Sony Entertainment Network.

PiracyData.org kan man derfor hver mandag læse den nyeste statistik over, hvilke film og serier piraterne helst vil downloade, og i samme åndedrag kan man se, om det pågældende indhold ville have været tilgængeligt på lovlig vis.

Og tallene taler deres eget, tydelige sprog. Over halvdelen af det piratkopierede indhold er enten slet ikke eller kun i begrænset omfang tilgængeligt via de lovlige tjenester.

Skærmbillede 2013-10-16 kl. 20.14.19

I denne uge er den mest piratkopierede titel Pacific Rim, Guillermo del Toros brag af en actionfilm om kæmperobotter og endnu større monstre, men den er hverken tilgængelig via streaming eller som lejefilm. Den kan dog købes til download via iTunes.

De næste to film på listen, White House Down og Elysium, er slet ikke tilgængelige på lovlig vis i øjeblikket.

Alt i alt er det fire ud af ti af de største piratfavoritter, som brugerne simpelthen ikke ville kunne have fået adgang til på nogen måde andet end ved piratkopiering. Yderligere tre titler kunne man have købt online i stedet for at piratdownloade dem, men de pågældende film var ikke tilgængelige til leje eller via streaming.

Disse tal er næppe hele forklaringen på, at piratkopiering af film og serier stadig lever i bedste velgående, men de viser som minimum, at brugerne efterspørger de nyeste film via nettet og ikke er tålmodige nok til at vente på, at de bliver stillet lovligt til rådighed.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Harrison Ford træder ind i Marvel-universet

Se traileren for Citadel

Et glædeligt gensyn med to aldrende herrer

MCU er ikke død!

Mayday! Mayday!

Skynd dig at dræbe hende!

Flere mafiaforviklinger fra Stallone & Co.!

Aberne kommer hjem til dig!

Hun er tilbage!

Ventetiden er næsten forbi!

Snart er ventetiden forbi!

Slip dragerne løs!

Scroll to Top