TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Optagelserne til Harry Potter-serien er i gang

Efter mange års planlægning er optagelserne til den nye Harry Potter-serie endelig i gang.

Af / 16/07/2025 - 06:10
Optagelserne til Harry Potter-serien er i gang

En af de mest succesfulde og indbringende filmserier nogensinde handler om en lidt nørdet, bebrillet ung troldmand fra England.

Da den hårdt prøvede fransklærer og enlige mor J.K. Rowling i begyndelsen af 1990’erne fik idéen til (tilsyneladende) børnebogssagaen om den forældreløse troldmandslærling Harry Potter fra Surrey, havde hverken hun eller nogen anden for den sags skyld nogen anelse om, hvilken verdensomspændende dille det ville blive til.

Læs også Nyhed: Harry Potter-special på HBO Max For første gang genforenes stjernerne fra Harry Potter – 20 år efter den første film.

Rowling debuterede i 1995 med Harry Potter and the Philosopher’s Stone og kunne ikke have forudset, hvad hun havde sat i gang. Der blev udgivet i alt syv bøger om Harry Potter og hans bedste venner Hermione Granger og Ron Weasley. Bøgerne blev bragt til live gennem otte spektakulære eventyrfilm, hvor de unge skuespillere Daniel Radcliffe, Emma Watson og Rupert Grint satte deres eget præg på de fascinerende figurer.

Spin off-filmene (Fantastic Beasts) blev aldrig den samme kommercielle eller publikumsmæssige succes som de oprindelige film, og efter en række “kontroversielle” udtalelser (som slet ikke burde have givet anledning til løftede øjenbryn) havde nogle afskrevet Rowling.

Læs også Nyhed: HBO med ny komedieserie signeret Larry David Larry David gør comeback på HBO Max.

Men den frygtløse forfatter og filantrop kan grine hele vejen til banken, puffende på en fed cigar.

Annonce

Siden Warner Bros. Discovery i 2023 annoncerede, at de ville genstarte franchisen, ikke som film, men som en serie, har interessen for troldmændene og kvinderne på Hogwarts været stor.

Og nu meddeler HBO Max, at optagelserne endelig er i gang!

Harry Potter serien 1 3 scaled 1
Harry Potter, sæson 1. (Foto: HBO Max)

Harry Potter-serien har nytilkomne Dominic McLaughlin i hovedrollen som Harry Potter, Arabella Stanton som Hermione og Alastair Stout som Ron.

Utroligt nok har de sociale medier i et stykke tid været i oprør over, at den unge Arabella Stanton ikke er “hvid nok” til rollen som Hermione! Længe leve de forkvaklede onlinetrolde.

HBO Max har også skrevet kontrakt med en række meget erfarne skuespillere til serien, bl.a. legendariske John Lithgow samt Anton Lesser, Nick Frost, Louise Brealey og Katherine Parkinson.

Læs også Nyhed: Audible: Harry Potter-lydbøgerne kommer til live – med Dolby Atmos Alle Harry Potter-bøgerne bliver genindlæst af over 100 skuespillere. Og med et enormt lydbillede i Dolby Atmos. Eksklusivt for lydbogstjenesten Audible.

Flere navne på rollelisten er nu blevet afsløret, f.eks. Rory Wilmot, der spiller Neville Longbottom, og Amos Kitson, der spiller Dudley Dursley.

 

Bag kameraet sidder Mark Mylod (The Menu) i instruktørstolen, mens manuskriptet er skrevet af Francesca Gardiner og Martha Hillier.

Optagelserne til den nye Harry Potter-serie finder sted i Warner Bros. Studios i Leavesden, England, med Gardiner som serieskaber og Rowling som executive producer.

HBO Original-serien får premiere engang i løbet af 2027.

Harry-Potter-serien_1-2 Harry-Potter-serien_1-4-scaled Harry-Potter-serien_2-1 Harry-Potter-serien_2-1-scaled Harry-Potter-serien_2-2 Harry-Potter-serien_1-1
<
>
Harry Potter, sæson 1. (Foto: HBO Max)
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyt Lego-sæt fra Stranger Things-universet

Kidman og Curtis slår pjalterne sammen!

Netflix-abonnenterne kan ikke få nok!

Sometimes good men have to do bad things...

Ny katastrofefilm på vej

Ny jule-trailer!

Streaming-premiere!

To Infinity and Beyond!

Lad Dommedag komme!

Fornyes!

Fornyet!

Klar til Disney+!