TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

Nyhed

Milliardærøen – premiere i dag!

I dag er der Netflix-premiere på Milliardærøen – Lyd & Billede var med til den store gallafest.

Af / 12/09/2024 - 09:02
Milliardærøen – premiere i dag!

I dag er der global Netflix-premiere på den nye norske komedie/drama-serie Milliardærøen.

Og Norge har virkelig en lang historie sammen med den amerikanske streaminggigant. Den aller første originalserie fra Netflix var faktisk ikke Orange is the New Black, men en norsk ko-produktion med statskanalen NRK: Lilyhammer.

Historien om den excentriske mafiaboss Giovanni Henriksen (Little Steven), der endte i vidnebeskyttelse i den lille, kolde OL-by Lillehammer, var en særdeles morsom og original serie, der formåede at ramme plet med sine karakteristiske træk ved det velorganiserede og overregulerede skandinaviske velfærdssamfund.

Læs også anmeldelse: Beforeigners, 1. sæson Den første norske HBO-serie er en sci-fi-komedie med et meget originalt koncept, der til dels indfrier.

Serieskaberne var Anne Bjørnstad og Eilif Skodvin, som også stod bag den succesfulde HBO-serie Beforeigners.

Nu vender duoen tilbage med Milliardærøen – en serie, der giver os et skævt blik på de egentlige nyrige i Norge: Laksebaronerne.

Annonce
Milliardaeroya Netflix premierefest 1 178 scaled 1
Premierefest, Netflix’s Milliardærøen (Foto: Tor Aavatsmark / Lyd & Billede)

I mandags slog Netflix Nordics på stortromme og inviterede pressen, samt alt, hvad der kunne kravle og gå af norske kendisser og celebs, til en storstilet premierefest i Oslo.

Lyd & Billede var naturligvis til stede og var på forhånd blevet lovet at møde selveste “Laksedronningen” (Trine Wiggen, som spiller hovedrollen, Julie Lange, i Milliardærøen) – men minsandten om der ikke også dukkede en vaskeægte prinsesse (og en shaman) op!

I Milliardærøen lærer vi to familier at kende i et lille kystsamfund i Trøndelag, som er bitre konkurrenter i den globale lakseindustri. Serien leverer et morsomt, aktuelt og dramatisk portræt af opdrætsbranchen.

Bjørnstad og Skodvin har samlet et ensemble af kendte norske skuespillere som Trine Wiggen, Svein R. Karlsen, Kåre Conradi, Oddgeir Thune, Bjørn Sundquist, Frank Kjosås og Paul O. Haga. Bjarne Brøndbo, forsanger i trønderrockbandet DDE, har en birolle i serien, der suppleres af unge talenter som Vetle R. Granås, Nemi Storm, Benjamin Bakkeid og Axel Bøyum.

<
>
Milliardærøen, 1. sæson (Foto: Netflix)

 

Wiggen spiller hovedrollen som den nådesløse ejer af et norsk opdrætsselskab, der forsøger at opkøbe sin lokale rival for at blive verdens største lakseproducent.

Formår hun at blive kronet som “Laksedronningen”?

Du kan læse vores anmeldelse af serien her!

Læs også Anmeldelse: Milliardærøen, 1. sæson Fra skaberne af seriesuccesen Lilyhammer kommer nu en Netflix-serie om norske laksebaroner.

Se alle billederne fra premierefesten i Oslo:

<
>
Lyd & Billedes udsendte journalist - klar til dyst!, "Milliardærøen", premierefest, Oslo, 09.09.2024 (Foto: Lyd & Billede)

1. sæson af Milliardærøen har global Netflix-premiere i dag, d. 12. september.

Manuskriptforfatterne er Bjørnstad og Skodvin, mens Rubicon producerer serien.

Instruktør Marit M. Aune har tidligere stået bag serier som Kampen for tilværelsen og Made in Oslo.

Se vores udvalgte videoklip fra premierefesten i Oslo:

 

 

 

 

 

 

Serieskaberne Bjørnstad og Skodvin udtalte i en tidligere pressemeddelelse:

De seneste årtier har opdrætsbranchen ændret både den norske kyst og den internationale madkultur. Tiden føles rigtig til et TV-drama om aktørerne i branchen. Det er fantastisk, at en global streamingtjeneste som Netflix har modet til at fortælle en så lokalt forankret historie.

Det er en glæde at være tilbage på Netflix, over 10 år efter Lilyhammer. Marit M. Aune er en af Norges fremmeste instruktører, både på teater og i TV. Vi har tidligere samarbejdet med hende om flere teaterproduktioner, og vi er stolte af, at hun vil lave denne TV-serie med os.

Milliardaeroya 1 16
Milliardærøen, 1. sæson (Foto: Netflix)
Læs også Anmeldelse: Ripley Miniserien baseret på Patricia Highsmiths Tom Ripley-romaner er blevet rystende god filmkunst.
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Klar til Potter-comeback!

Comeback!

Fantastic-trailer!

Se Troll-traileren

Superheltene kommer hjem til dig!

007 genopstår fra de døde!

Endnu en omgang med Brosnans banderi!

Streaming-premiere!

Se Jeremy Allen White som Springsteen

Ny rolle!

Trailer med haptisk respons!

Marvel afslutter fase fem