Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Kan Lakseøya blive den nye Lilyhammer?

Skaberne af succes-serien 'Lilyhammer' kommer nu med ny Netflix-serie.

Skrevet af / 03/04/2023 - 13:56
Kan Lakseøya blive den nye Lilyhammer?

Den allerførste originalproducerede TV-serie fra Netflix var faktisk ikke Orange is the New Black, men en norsk ko-produktion med NRK: Lilyhammer.

Historien om den arketypiske mafiaboss Giovanni Henriksen (Little Steven), som på grund af vidnebeskyttelse forflyttes (efter eget ønske!) fra New York til lille kolde Lillehammer, var en virkelig morsom serie, som evnede at satirisere de sære, karakteristiske træk ved det velorganiserede og overregulerede skandinaviske velfærdssamfund.

Læs også Twin Peaks kommer til Lillehammer I den bedste sæson hidtil laver Steven Van Zandt nærmest sovebyen Lillehammer om til en norsk version af Twin Peaks.

Seriens showrunners var Anne Bjørnstad og Eilif Skodvin, som også stod bag den populære HBO-serien Beforeigners.

Nu vender duoen tilbage til Netflix med den kommende drama-serie Lakseøya (arbejdstitel).

I Lakseøya vil vi stifte bekendtskab med to familier i det lille kystsamfund Trøndelag, som er bitre konkurrenter i den globale lakseindustri. Serien bliver et højaktuelt drama, som portrætterer fiskeindustrien med både humor og alvor.

Lakseoya_1-1-989x659 Lakseoya_1-2-989x659
<
>
Anne Bjørnstad og Eilif Skodvin, "Lakseøya" (Foto: Netflix)

Showrunnerne, Anne Bjørnstad og Eilif Skodvin, udtaler i pressemeddelelsen:

I de seneste årtier har fiskeindustrien ændret både den norske kyst og verdens madkultur. Det er på høje tid med et TV-drama om aktørerne i branchen, og at en international streamingtjeneste som Netflix tør satse på en historie med så klare lokale rødder, er suverænt. Det er en fornøjelse at være tilbage på Netflix, over 10 år efter ‘Lilyhammer’, og vi kan ikke vente med at begynde at filme. Marit M. Aune er en af ​​Norges førende instruktører både på scenen og på TV. Vi har tidligere samarbejdet med hende om flere teaterstykker, og er stolte over, at hun vil lave denne TV-serie sammen med os.

Seriens instruktør (Marit M. Aune) har tidligere stået bag serier som Kampen for tilværelsen og Made in Oslo.

Manuskriptforfattere er Bjørnstad og Skodvin, mens selskabet Rubicon producerer serien. På nuværende tidspunkt er der endnu ingen skuespillere tilknyttet serien, og der foreligger heller ingen premieredato endnu.

Apropos Lilyhammer, så valgte Netflix i vinters at fjerne serien fra streamingtjenesten, men massivt pres fra Little Steven, og en aktion på de sociale medier fik streaminggiganten til at genoverveje sagen. Nu snakkes der endda om en mulig genopliving af den unikke serie.

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hysterisk ny trailer!

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top