Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

It’s Showtime! Ny streaming-tjeneste fra ViacomCBS

ViacomCBS udvikler deres egen streaming-tjeneste, som skal lanceres næste år.

Skrevet af / 07/08/2020 - 22:40
It’s Showtime! Ny streaming-tjeneste fra ViacomCBS

Streaming-giganter som Netflix har oplevet en eventyrlig vækst de sidste år, men konkurrencen tilspidses fortsat. Fordi filmproducenter og broadcastere vil have et større stykke af streaming-kagen, vælger flere studier at “skære mellemmanden ud” og i stedet tilbyde deres eget indhold direkte til forbrugerne.

De amerikanske TV-giganter Viacom og CBS har slået sig sammen for nylig og vil udvikle deres egen abonnementsbaserede streaming-tjeneste. Den skal efter planen lanceres tidligt næste år, og Norden er med på listen.

Præcis hvad den nye tjeneste fra ViacomCBS skal hedde, er endnu ikke besluttet, men den bliver en udvidelse af det nuværende CBS: All Access og vil tilbyde meget velkendt indhold fra Showtime- og CBS-porteføljen, inklusive MTV, Comedy Central og Nickelodeon (Paw Patrol, anyone?).

Læs også: Disney+ lanceres i Danmark den 15. september

Blandt originale serier nævnes bl.a. Halo, Star Trek: Discovery og Picard, The Good Wife, Weeds, The Affair, Californication, Deadwood, The L Word, Dexter, House of Lies, Nurse Jackie, Oz, den originale Twin Peaks og mere for nylig Penny Dreadful: City of Angels.

CBS har også en aftale med Paramount om at tilbyde friske filmpremierer.

Hank Moody (David Duchovny) i Californication. (Foto: Showtime)

Pressemeddelelsen fra ViacomCBS nævner ikke noget om, hvilken lyd- og billedkvalitet vi kan forvente, men det skal under alle omstændigheder blive spændende med øget konkurrence på streaming-markedet fremover!

Læs også: Alle film direkte på streaming?

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hysterisk ny trailer!

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top