TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING
Nyhed

Game of Thrones tilgængelig i 4K HDR på HBO Max

Skarpere 4K-versioner af Game of Thrones 1.-8. sæson er nu klar på HBO Max. Det var på tide!

forfatter
Opdateret: 01/08/2022 - 17:14 // Først publiceret: 26/07/2022

Vil du have et Game of Thrones-kick, inden House of the Dragon har premiere 22. august, har du nu chancen for et gensyn i topkvalitet. Alle otte sæsoner ligger klar på HBO Max i 4K-kvalitet med Dolby Vision og Dolby Atmos.

Streamingtjenesten HBO Max har været tilgængelig siden 26. oktober sidste år med et bredt repertoire af film og serier fra både HBO-universet og Warner Bros. Flere serier og film kan streames i moderne 4K-format, i væsentlig bedre kvalitet end på den gamle HBO Nordic.

4K-udgaverne af den eftertragtede Game of Thrones (1.-8. sæson) har derimod ladet vente på sig. De opgraderede versioner har kun været tilgængelige på UHD Blu-ray, mens streaming-abonnenterne har måttet nøjes med almindelig, forbedret HD. Men det er der nu endelig blevet rettet op på!

 

Game of Thrones sesong 8 1 scaled 2
Game of Thrones (Foto: HBO)

Game of Thrones i 4K og HDR

HBO og Warner Media skrev forleden i en pressemeddelelse, at alle sæsoner af GoT snart ville blive tilgængelige i knivskarp 4K-kvalitet på HBO Max. Det sker i forbindelse med lanceringen af den nye GoT spinoff-serie House of the Dragon, som har planlagt premiere 22. august.

De eksisterende sæsoner har fået en markant opjusteret billedkvalitet med bl.a. 4K-opløsning (3840 x 2160) og højere kontrastinformation i form af Dolby Vision HDR (High Dynamic Range) format. Desuden er surround-lydsporet blevet opgraderet til Dolby Atmos 3D-lyd! Fans af GoT, streaming og hjemmeunderholdning kan således glæde sig til en mærkbart forbedret lyd- og billedoplevelse. Hvem ved, måske er det en anledning til at ”binge” de gamle afsnit endnu en gang?

For at få adgang til HBO Max i 4K-opløsning skal du have et abonnement, som for tiden koster 79 kroner pr. måned eller 599 for et år.

Læs også NY trailer - House of the Dragon! HBO har udsendt den første officielle trailer til den kommende Game of Thrones prequel-serie.
House of the Dragon 1a 3

Skriv en kommentar

forfatter

Audun Hage

(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.
MSI RTX 40: Ny prisvindende serie af bærbare Tag springet til det enestående med de nye grafikkort i GeForce RTX 40-serien og 13. generation Intel Core-processorer.
Se Havfruen genopstå! Endnu en live-spillefilm fra Walt Disneys righoldige skattekiste af animation er på trapperne.
Solid retro-krimi fra HBO Max Anden sæson om den klassiske L.A.-detektiv har fundet formen og stilen.
And the Oscar goes to ... Ruben Östlund modtog i januar tre anerkendende nominerings-nik fra Oscar-akademiet for Triangle of Sadness. I nat gik han (og resten af de nordiske nominerede) slukørede hjem.
Ny dansk Netflix-thriller Netflix annoncerer premieredatoen for endnu en dansk originalserie.
Tillykke med kampdagen, kvinder! Vi fejrer kvindernes internationale kampdag - og giver dig i dagens anledning nogle gode tips til fabelagtige serier og film med stærke kvinder!
Følg Lyd & Billede