Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Faraway Downs på Disney+ – se trailer

Baz Luhrmann vender tilbage til 'Australia'.

Skrevet af / 29/10/2023 - 09:50
Faraway Downs på Disney+ – se trailer

I det Herrens år 2008 sendte den ekstravagante australske instruktør Baz Luhrmann (Romeo + Juliet, Moulin Rouge, The Great Gatsby, Elvis) et filmet kærlighedsbrev til sit hjemland: Australia.

I Australia lærte vi den indelukkede overklassekvinde Lady Sarah Ashley (Kidman) at kende, hvor hun hjemme i England ærgrer sig over at læse breve fra sin mand fra farmen i Australien. Hun er overbevist om, at han ligger i med andre damer, og derfor ikke vil have hende Down under.

Faraway Downs (Foto: Disney+)

I vrede beslutter hun sig for at tage af sted, bare for blot at ankomme samme dag, som manden bliver myrdet. En indfødt er anklaget for mordet, men sammen med sin Crocodile Dundee/Indiana Jones-agtige ranch-hjælper, Drover (Hugh Jackman), mistænker Ashley hurtigt landets store kvægbaron, Carney (Bryan Brown), for at sabotere deres kvægdrift.

Nu lancerer Disney+ TV-serie-versionen af den episke historie: Faraway Downs.

 

En spilletid på næsten tre timer var åbenbart ikke nok for Luhrmann, som nu har fået lov til at lave en miniserie-version af filmen.

Over seks episoder kan vi nu snart følge livet, strabadserne og begæret mellem Kidman og Jackman.

Faraway Downs_1 (3) Faraway Downs_1 (2) Faraway Downs_1 (2) Faraway Downs_1 (1)
<
>
Faraway Downs (Foto: Disney+)

 

I handlingsreferatet kan vi læse:

Med Nicole Kidman, Hugh Jackman, Bryan Brown, Brandon Walters, Ben Mendelsohn, David Wenham og Jack Thompson i hovedrollerne, handler historien om den engelske aristokrat Lady Sarah Ashley (Kidman), som rejser halvvejs rundt om jorden for at konfrontere sin egenrådige ægtemand, og få ham til at sælge en usædvanlig ejendom: “Faraway Downs”; en stor kvægranch på mange millioner hektar i den australske ødemark.

 

Efter ægtemandens død planlægger den skruppelløse Carney (Brown) at overtage hendes jord, hvilket tvinger Ashley til at samarbejde med den grovkornede kvægranch-cowboy Drover (Hugh Jackman) for at beskytte ranchen.

 

Den svulstige og eventyrlige romance udforskes gennem øjnene på den unge Nullah (Brandon Walters), et indfødt barn fanget af regeringens strenge racepolitik. Sammen oplever trioen fire år, der ændrer deres liv, udforsker kærlighedsforholdet mellem Ashley og Drover, og den uundgåelige indvirkning, som Anden Verdenskrig havde på Australien.”

Serien får premiere på Disney+ den 26. november.

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Et godt grin forlænger livet!

Kongen brøler igen!

De kriminelles hærgen fortsætter i Kingstown

Harry Potter-lydbøgerne får Dolby Atmos

Se den nye trailer fra Holocaust-helvedet

Hysterisk ny trailer!

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

0
Lyd & Billede
Scroll to Top