Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Efterfølger til Breaking Bad på Netflix i 2014

Verdens måske bedste tv-serie nogensinde, Breaking Bad, får en forhistorie, der bliver til sin egen tv-serie. Better Call Saul kommer eksklusivt på Netflix i 2014.

Skrevet af / 16/12/2013 - 18:59
Efterfølger til Breaking Bad på Netflix i 2014

Savner du kult-serien “Breaking Bad” om kemi-læreren Walter White og hans tidligere elev, Jesse Pinkman, som i løbet fem sæsoner gennemgår en forvandling fra hobby-narkoproducenter til hårdkogte gangstere? Så er der håb forude, når kabel-tv-stationen AMC i løbet af næste år begynder at sende “Better Call Saul”, der er en ny tv-serie, som finder sted i samme univers som “Breaking Bad”.

Den nye serie følger narko-parrets moralsk udfordrede advokat, Saul Goodman, spillet af komikeren Bob Odenkirk, og foregår i tiden før Saul bliver kastet ud i de dramatiske oplevelser, der følger i kølvandet af hans bekendtskab med Walter White.

“Better Call Saul” udvikles, skrives og instrueres af “Breaking Bad”-skaberen, Vince Gilligan, og den kommer på amerikansk tv i sensommeren til næste år.

Saul Goodman (til venstre) får nu sin egen tv-serie, Better Call Saul, der handler om tiden, før han møder den kræftramte kemilærer, Walter White (til højre).
Saul Goodman (til venstre) får nu sin egen tv-serie, Better Call Saul, der handler om tiden, før han møder den kræftramte kemilærer, Walter White (til højre).

Og er du Netflix-kunde i Skandinavien vil du kunne se hvert nyt afsnit af “Better Call Saul” få dage efter, det har været vist på amerikansk tv. Det er en del af eksklusiv aftale, Netflix har lavet med den nye series producenter, Sony Pictures.

“”Breaking Bad” er anerkendt som en af de bedste tv-oplevelser i disse nye gyldne tider for serie-formatet på tv,” siger Ted Sarandos, Netflix Chief Content Officer, og fortsætter. ”Serien har også vist sig at være utrolig populær blandt Netflix’ brugere i hele verden. Denne spin-off-serie fortsætter den stærke historiefortælling, vi kender fra “Breaking Bad”. Vi er stolte over at samarbejde med Sony Pictures Television om at bringe Saul Goodman ud til vores kunder over hele verden.”

Har du en amerikansk Netflix-konto er “Better Call Saul” måske grund til at overveje at skifte til en dansk konto. For amerikanske Netflix-brugere vil først kunne streame den nye serie, når sidste afsnit har været vist på AMC.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

Kommende højdepunkter på Netflix!

Fuld MAX?

Se ny trailer!

Premiere i dag!

Følelserne er tilbage!

Netflix slår til!

Premiere i dag!

And the Oscar goes to ...

0
Lyd & Billede
Scroll to Top