Fra skaberne af Rogue One: A Star Wars Story får vi snart fornøjelsen af en ny Star Wars-serie på Disney+. Den 21. september kommer de første tre af i alt 12 afsnit, der udgør serien Andor.
Ifølge Disney+ skal serien “udforske et nyt perspektiv på Star Wars-galaksen.” Handlingen fokuserer på Cassian Andors forsøg på at gøre en forskel i det spirende oprør mod Imperiet.

“Det er en æra fyldt med fare, bedrag og intriger, hvor Cassian vil gå ind på den vej, der ender med at gøre ham til en oprørshelt,” skriver Disney+ i en pressemeddelelse om serien.
Diego Luna vender tilbage som Cassian Andor og får selskab af de medvirkende Genevieve O’Reilly, Stellan Skarsgård, Adria Arjona, Denise Gough, Kyle Soller og Fiona Shaw. Producenter er Kathleen Kennedy, Tony Gilroy, Sanne Wohlenberg, Diego Luna og Michelle Rejwan. Tony Gilroy er også skaberen og showrunner.
Se den nye trailer herunder: