Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Comeback for Road House – se trailer

Prime Video vækker action-"klassikeren" fra 1980erne til live igen.

Af / 26/01/2024 - 21:32
Comeback for Road House – se trailer

For de af jer, som er født engang i det forrige årtusind, ringer det måske en klokke, når vi nævner følgende cocktail: Posterboy Patrick «Dirty Dancing» Swayze, manden med verdens dybeste basrøst, Sam Elliot (1883), sexbomben Kelly Lynch, og plottet til en lettere cheesy action-film?

Jep, vi snakker om Rowdy Herringtons Road House – nu har Prime Video nemlig bestemt sig for at vække filmen fra 1989 til live igen.

Den hårdhudede bar-udsmider Dalton (Swayze) vil for altid blive husket for den mega-seje one-liner: «It’s My Way or the Highway!».

 

Ikke lige den mest oplagte film, vi ville have troet fik et remake, men nu har Prime Video ikke desto mindre udgivet en intens trailer til Road House anno 2024.

Annonce

Hovedrollen, som den hårdtslående mellemvægtsbokser Elwood Dalton, beklædes af ingen ringeren end karakterskuespilleren Jake Gyllenhaal (Nightcrawler, Brokeback Mountain, The Sisters Brothers, The Covenant), mens hans udkårne, Ellie, spilles af Daniela Melchior (Fast & Furious 10).

Læs også Målet helliger midlet Jake Gyllenhaal er, hvad man på godt dansk kalder en method actor, og med det rigtige materiale kan han skabe stor kunst.

I andre ledende roller ser vi Billy Magnussen (No Time to Die), Jessica Williams (Shrinking), Conor McGregor, Lukas Gage (The White Lotus), Gbemisola Ikumelo, Hannah Love Lanier, Travis Van Winkle, B.K. Cannon, Arturo Castro, Dominique Columbus, Beau Knapp og Bob Menery.

 

I instruktørstolen sidder Doug Liman, kendt for blandt andre de hæsblæsende action-film Edge of Tomorrow og American Made.

Joel Silver producerer filmen, som han også gjorde med originalen.

Læs også Underholdende røverhistorie Herlig action-komedie bygget på den utrolige, men sande historie om CIA-freelanceren, der smuglede narko med CIA’s stiltiende accept.

I denne adrenalinfyldte nye filmatisering påtager den tidligere UFC-fighter Dalton (Gyllenhaal) sig jobbet som dørvagt på et lidt lusket spise-/drikke-sted langs The Florida Keys.

Dalton er en muskuløs og rapkæftet fyr, som døjer med at få privatøkonomien til at hænge sammen. Bar-ejeren (Jessica Williams) finder ham sovende i bilen – og ansætter ham som udsmider.

Han opdager dog hurtigt, at dette paradis ikke just er som det ser ud til at være.

Krigslignende tilstande mellem lokale, lovløse motorcykelbander, og en ejendomsudvikler som vil jævne hele bulen med jorden, forårsager noget “interessant” friktion…

Road House Road House
<
>
Road House (Foto: Prime Video)

I filmen får vi den ægte MMA-udøver, Conor McGregor, at se i sin debut som skuespiller.

I pressemeddelelsen udtaler instruktøren, Liman:

I’m thrilled to put my own spin on the beloved “Road House” legacy. And I can’t wait to show audiences what Jake and I are going to do with this iconic role.”

Efter den hårdstslående, og sjove, trailer at dømme, så kan dette blive rigtig dejligt underholdende!

Læs også Den computeranimerede krigshistorie Endnu en gang har Steven Spielberg og Tom Hanks samarbejdet om skildringen af den terror, som hærgede under Anden Verdenskrig. Visuelt spektakulært, men emotionelt hult.

Filmen kan streames eksklusivt på Prime Video fra den 21. marts i år.

Road House 4
Road House (Foto: Prime Video)

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bob Dylan-trailer!

Se traileren til Dune: Prophecy-traileren!

Eksplosiv Citadel-trailer!

Klassisk Alien - klar til VOD!

Hvordan dør John Dutton i Yellowstone?

Remake af en fornem klassiker!

Langt om længe!

Japansk mafia-action - intense kampscener

Nu stiger prisen for Netflix

Bag kulisserne!

Kidman + Curtis!

Flere romantiske juleforviklinger i vente