I 1963 blev det første afsnit af den britiske science fiction-serie Doctor Who udsendt. Den gik siden da i 26 sæsoner, indtil 1989. Serien er berømt for sine fantastiske manuskripter, banebrydende elektroniske musik – og særdeles økonomiske specialeffekter.
Efter et mislykket forsøg på at genoptage serien i 1996 lykkedes det endelig i 2005 at finde tilbage til formlen. Den moderne serie er nu inde i sin ottende sæson, og er mere populær end nogensinde.
Serien benytter et unikt fortælleteknisk kunstgreb: Når en skuespiller ikke længere orker at fortsætte i rollen som den evige tidsrejsende doktor, “regenererer” han i en ny skikkelse. I den moderne serie er han blevet spillet af Christopher Eccleston, David Tennant og senest Matt Smith som den 11. doktor. Han har også gennem årene haft en lang række følgesvende på sin færd.
Seriens rekvisitter er velkendte, fra det tidsrejsende rumskib TARDIS
til ærkefjenderne Dalekerne.
For at fejre jubilæet sendtes specialafsnittet The Day of the Doctor. Det slog Guinness-rekord som ”største simultansendning af et tv-drama”, da det blev vist i 94 lande på 6 kontinenter, samt i over 1.500 biografer for en halv million tilskuere. Serien har i forvejen rekorderne som den længst kørende science fiction-serie og den mest fremgangsrige.
Den sidste doktor
Det har givet adgang til en hel del debat blandt seriens mest trofaste fans, at doktoren snart skal regenerere i sin 12. skikkelse, spillet af Peter Capaldi. En timelord kan nemlig kun regenerere 12 gange, så den nye doktor må være den sidste af slagsen. Men 12 regenerationer giver da 13 doktorer? Ja. Men problemet opstår deri, at The War Doctor, som er en særlig karakter, skabt til en prequel i jubilæumsshowet, også skal tælles med. Og det betyder, at arvefølgen har nået sin ende. Med mindre altså det lykkes for manuskriptforfatterne at skrive sig ud af problemet i tide.
