PlayStation 5 får snart vigtig VRR-opdatering

Skal give en mere sømløs gaming-oplevelse.

Sony PlayStation 5 Spiderman scaled 1

Sony PlayStation 5 får snart en længe ventet opdatering, der kan give en forbedret spiloplevelse. Det drejer sig om den meget omtalte VRR-funktion (Variable Refresh Rate) i HDMI 2.1, som er vigtig for at sikre sømløs gengivelse af hurtig spilgrafik.

Konkurrent Xbox Series X har understøttet den i lang tid, og nu er opdateringen til PS5 lige rundt om hjørnet, hvis vi skal tro Sonys seneste udmelding:

“Vi er glade for at kunne fortælle, at Variable Refresh Rate (VRR) er planlagt til udgivelse på PS5 de kommende måneder. På HDMI 2.1-kompatible TV’er og PC-skærme synkroniserer VRR dynamisk skærmens opdateringsfrekvensen med PS5-konsollens grafiske output. Det forbedrer den visuelle ydelse for PS5-spil ved at minimere eller eliminere visuelle artefakter, f.eks. problemer med billedtempo og screen-tearing.

Gameplayet i mange PS5-titler vil føles mere jævnt, idet scener gengives øjeblikkeligt, grafikken ser skarpere ud, og input-forsinkelsen reduceres. Ældre PS5-spil kan optimeres fuldt ud til VRR gennem en spilopdatering, og fremtidige spil kan inkludere VRR-understøttelse ved lancering.”

PS5 VRR feature update
Sådan vil VRR-funktionen fremstå i menuen på PS5. (Foto: Sony)

Ifølge Sony vil det også være muligt at aktivere VRR-funktionen på spil, der ikke officielt understøtter den, og stadig opnå forbedret videokvalitet. Skulle der opstå uventede visuelle bivirkninger, kan man dog vælge at slå funktionen fra.

Læs også Nyhed: Sony: Disse TV-modeller er “perfekte til PlayStation 5” En kommende software-opdatering skal gøre udvalgte Sony-TV’er optimale til gaming med PS5.

Udmeldingen fra Sony siger ikke noget om, præcis hvornår vi kan forvente opdateringen, men bekræfter, at den kommer i løbet af “de kommende måneder”. Sony vil komme med flere detaljer forud for lanceringen, inklusive hvilke spil der vil få officiel VRR-understøttelse!

Læs videre
Exit mobile version