TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Sydkoreansk luksus

Genesis GV60 er baseret på en velkendt platform.

Skrevet af / 23/08/2021 - 20:21
Sydkoreansk luksus

At ingen har hørt om Genesis, er ikke så underligt. Det er Hyundai-koncernens nye luksusmærke, omtrent som Lexus er det for Toyota.

Den kommende Genesis GV60 er baseret på E-GMP-platformen, som vi kender fra Hyundai Ioniq 5, hvilket betyder, at den sandsynligvis er større i virkeligheden, end den ser ud til på billederne.

Læs også Hyundai Ioniq 5: Vi smiler fra øre til øre Ioniq 5 er en bil, mange har ventet på. Og den skuffer ikke.

Det betyder også, at Genesis GV60 har den samme 800 volt teknologi som Ioniq 5 (og Porsche Taycan), og bilen får formentlig den største batteripakke fra starten.

Men GV60 vil lægge sig et par hak over Ioniq 5 – og KIA EV6, som den også deler platform med – og har mere sigtekornet rettet mod Audi end VW med større vægt på luksus og dyrere materialer samt et højt udstyrsniveau fra starten.

Annonce

Hvis Genesis vælger samme drivlinje som EV6 GT, kan det betyde op til 500 km rækkevidde fra et 77,4 kWh batteri, men måske ikke hvis Genesis vælger at gå efter den største effekt på 585 hk og 740 Nm, som EV6 GT har.

Interiøret adskiller sig en del fra Ioniq 5, men den har en tilsvarende todelt skærm i breddeformat, og ellers kan man se, at der faktisk er knapper på instrumentbrættet samt to skærme med kameraer på ydersiden, som erstatter sidespejlene.

Håndtagene er indfældet i dørene, og sideruderne bagi ender i en skarp bue a la EV6, mens baglygterne er integreret i karosserifladerne. Fronten har et kølergitter med sensorer, flankeret af fire smalle felter, der udgør forlygterne.

Designet adskiller sig klart fra både Ioniq 5 og EV6, og det skal blive spændende at se, hvordan GV60 bliver modtaget, når den dukker op hos forhandlerne engang i begyndelsen af 2022.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kompakt Skoda Elroq klar til det danske marked

Dyr terrængående elcykel skal matche dyr elektrisk SUV

Elscooter til terrænet

Nissan vil skabe en elektrisk GT-R

Hvad skete der med elbilrevolutionen?

Endelig: Håndfri kørsel i Europa

750 km rækkevidde og indbygget ChatGPT

Nissan trimmer Ariya

Tesla Cybertruck til tjeneste!

Fra droner til el-cykler

Polestars hurtigste bil er en drøm på langtur

Tesla-batterier: - Nedbrydes næsten ikke

Scroll to Top