Nyhed

Polestar 4 lanceret

Kan du se, hvad der mangler ved Polestar 4?

Efter diverse smådryp af billeder, som hverken viste det ene eller det andet, er Polestar 4 nu endelig blevet lanceret med alle relevante data – og ikke mindst billeder.

Polestar kalder den en SUV-coupé, men i vores øjne ser den ud til at være udformet som en sporty femdørs-coupé, lidt som BMW i4 M50, og slet ikke som en SUV. Men Polestar 4 adskiller sig fra BMW’en og alle andre elbiler i D-segmentet på ét område: Den har ingen bagrude.

Overhovedet.

Vender man sig om og kigger bagud, ser man direkte ind i en sort væg, hvor panoramataget slutter.

Foto: Polestar

Da man således ikke kan se ud af bagruden på en Polestar 4, har bakspejlet i stedet en integreret skærm, som viser billedet fra et tagmonteret kamera – som vist på billedet herover. Polestar mener, at kameraet giver føreren et meget bredere synsfelt end et bakspejl gør, og det kan man forstå, eftersom en bagrude her ville have været udformet som en brevsprække.

<
>
Mellem forsæderne findes en dedikeret skærm, som lader bagsædepassagerer styre mediesystem og klimaanlæg

Chefdesigneren hos Polestar, Maximillian Missoni, fortæller, at de har fjernet bagruden og flyttet bagsøjlen i taget længere tilbage, for at give passagerne mere plads. Det har også givet et længere glastag, som strækker sig over passagerernes hoveder, og ser ud til at give dem god loftshøjde sammenlignet med de fleste coupé-karrosserier.

Polestar siger, at interiøret og materialerne er inspireret af mode- og sportstøjsindustrien, og her bruges der strikket tekstil af 100% genanvendt PET, bio-venlig MicroTech-vinyl og dyrevelfærds-certificeret nappa-læder.

Motor og rækkevidde

Polestar 4 er bygget på Geelys SEA-platform. Med en akselafstand på tre meter og en total længde på 484 cm er den indvendige plads sandsynligvis bedre end i en BMW i4 M50, og Polestar 4 kan også køre længere.

<
>
Både Dual motor og Single motor vil være tilgængelige

Polestar 4 Long Range Dual Motor har to synkrone motorer, der leverer en samlet effekt på 400 kW (544 hk) og 686 Nm. Ydelsen er næsten den samme som BMW’ens, og den kan accelerere fra 0 til 100 km/t på 3,8 sekunder. Men rækkevidden på op til 560 km i henhold til WLTP-standarden, er bedre. Den forreste motor kan kobles helt fra, hvilket forbedrer effektiviteten og maksimerer rækkevidden.

Alternativt kan man vælge Long Range Single Motor-versionen, som har en motor på 200 kW (272 hk) og 343 Nm bagerst. Dette øger rækkevidden op til 600 km.

Batterikapaciteten for Long Range-versionerne er 102 kWh.

Polestar 4 i tal:

 

<
>
Foto: Polestar

Vehicle-to-load

Opladningslugen er motoriseret, og når man oplader, er ladningseffekten maksimalt 200 kW, når man oplader fra en hurtiglader, men Polestar 4 kan tage op til 22 kW fra en vægmonteret oplader. Den har også tovejs opladning som standard, og V2L (Vehicle-to-Load) gør det muligt at oplade en scooter, eller levere strøm til en elektrisk grill eller elværktøj, for den sags skyld.

Den leveres med en varmepumpe, som udnytter spildvarme fra omgivelserne til at varme kabinen og batteripakken op.

Apple CarPlay

Man kan tilvælge et ganske heftigt anlæg fra Harman Kardon i Polestar 4. Så får man 12 højttalere, der drives af i alt 1400 W forstærkereffekt. Hvis man vælger nappa-læder-pakken, får man desuden to højttalere i hver nakkestøtte foran.

Apple CarPlay er standard uanset version, og Polestar 4 kører på Googles Android Automotive-operativsystem og Snapdragon Cockpit Platform på en 15,4-tommer liggende skærm.

Foto: Polestar

Foran føreren er der en 10,2-tommers skærm, der viser hastighed, batteriprocent og rækkevidde, men også information om andre trafikanter, førerassistance og navigation.

Bilens head-up display (HUD) er på hele 14,7 tommer, og viser blandt andet køretøjs-info, hvem der ringer, og navigation, når det er aktivt. HUD’en har også en sne-tilstand, som ændrer tekstfarven for at give bedre læsbarhed mod hvid sne.

Polestar 4 leveres med op til ni kollisionspuder og SuperVision Advanced Driver Assistance System fra Mobileye. Den bruger radar, tolv kameraer og 12 ultrasoniske sensorer, som registrerer, om bilens fører har hænderne på rattet. Bilen har også et kamera, der overvåger førerens øjne og hovedbevægelser (uden at gemme nogen data), for at undgå farlige situationer, der kan opstå, hvis føreren er uopmærksom.

Fire udstyrsniveauer

Foto: Polestar

Bilen er udstyret med semiaktive støddæmpere med Comfort- og Performance-tilstand, og leveres med fire udstyrspakker.

Plus-pakken er den enkleste. Vælger man Plus Pro-pakken, får man et hel-lakeret karrosseri, hvor sideskørter og stødfangere er lakerede, et elektrokromatisk panorama-glastag og ekstra interiørbelysning. Her kan man også vælge nappa-pakken, som inkluderer lædersæder med ventilation, massage og de føromtalte højttalere i nakkestøtterne på forsæderne.

Pilot-pakken inkluderer Pilot Assist med flere støttesystemer, mens Performance-pakken forstærker bilens sportslige udtryk med 22-tommer fælge i smedet letmetal, ventilerede Brembo-bremser, Polestar Engineered-tuning og bremsekalibre, sikkerhedsseler, og ventilhætter i Swedish gold.

Pris og tilgængelighed

Polestar 4 lanceres først i Kina, hvor den skal produceres af Geely. Den kommer først til Europa tidligt i 2024, og Polestar estimerer en startpris på 60.000 euro.

Foto: Polestar
Læs også Se alle elbilerne, som kommer i 2023 De 30 vigtigste elbiler.
Les videre
Exit mobile version