Nyhed

Polestar 2 BST edition 270

Specialmodel af Polestar 2 med mere effekt og strammere understel.

652862 20220602 Polestar 2 BST edition 270 scaled 1

652862 20220602 Polestar 2 BST edition 270 scaled 1

Den meget begrænsede udgave af Polestar 2 bliver kun lavet i 270 eksemplarer. Deraf navnet Polestar 2 BST edition 270.

Bilen er tunet efter Polestars traditioner fra dengang, da de var Volvos racing-team, og har både højere effekt og et stivere understel. Selv siger de, at tuningen har gjort denne udgave i stand til at levere en overlegen dynamisk køreoplevelse. I forhold til standardudgaven, antager vi.

Læs også Trimmet Polestar 2 Polestar 2 får mere effekt og bliver endnu mere sporty med en opgradering, som man selv skal ordne.

Bilen har fået samme øgning i motoreffekt som Performance Engineered med hele 476 hk og lavere frihøjde.

(Foto: Polestar)

Chassiset er sænket 25 mm, og den har fået specialudviklede, justérbare tovejs Öhlins-dæmpere med hjælpekamre monteret under motorhjelmen, som vist på billedet ovenfor.

Den har også fået ny tårnstiver foran, 20 procent stivere fjedre samt nye, specialfremstillede 21 tommers fælge matlakeret i sort. Efter sigende inspireret af fælgene på Polestar 1.

Dækkene er 21 tommers Pirelli P Zero 245/35R21, som er udviklet specielt til denne bil.

(Foto: Polestar)

Man kan vælge imellem farverne Thunder og Snow, og indeni er bilen betrukket med Charcoal WeaveTech, mens den forreste kofanger og sideskørterne er fuldlakerede. Den kan også leveres med matsort fartstribe eller semimat Battleship Grey helfolie.

Læs også Video: Polestar 2 Arctic Circle på glatis Vi var med på tur med rallybilen, som man ikke kan købe.

Interesserede kan melde deres interesse på polestar.com. Polestars specialister koordinerer så den personlige salgsproces derfra. Produktionsstart er planlagt til medio 2022 med forventet levering fra fjerde kvartal, og priserne starter ved 639.000 kroner.

<
>
(Foto: Polestar)
Les videre
Exit mobile version