Hvad sker der egentlig i hjernen, når man sidder bag rattet i en bil, der er designet til høj ydeevne? Det var det, Polestar ville finde ud af. Ved hjælp af EEG-sensorer og eye-tracking-briller har virksomheden undersøgt den neurovidenskabelige side af køreglæden.
Eksperimentet blev udført under barske vinterforhold på Golsfjellet i Norge – både på isglatte søer og snoede landeveje. For at sikre troværdige resultater rekrutterede Polestar to forskellige bilister: Modeinfluenceren Nina Sandbech, som sætter pris på komfort og sikkerhed, og bilentusiasten Kris Rifa, som lever for fart og adrenalin.
Udført i Polestar
Det skal understreges, at eksperimentet kun blev udført i Polestar-biler, men at resultaterne bør kunne overføres til alle biltyper, der er designet til frisk kørsel.
Theo Sell, projektleder hos Neurons, det neurovidenskabelige firma, der står bag målingerne, forklarer:
“Målingerne viser os, om folk rent faktisk nyder oplevelsen, og hvilke dele af køreturen der giver den mest positive respons. Det særlige ved dette er, at vi ikke stiller spørgsmål bagefter, men ser reaktionerne, mens de sker. Det giver os et ærligt billede af, hvad der faktisk giver spænding og glæde i øjeblikket.”
Kørsel er bedre end at lytte til musik
Når testpersonerne kørte, viste hjernemålingerne 7,5 gange stærkere følelsesmæssige reaktioner sammenlignet med, når de lyttede til deres yndlingssange.
Endnu mere overraskende var det, at kørsel matchede den beroligende effekt af meditation. Deltagerne opnåede den samme mentale balance bag rattet som under målrettet meditation.
“Polestar-biler er designet til at være forudsigelige i ethvert miljø. Uanset om de driftede rundt på en iskold sø eller kørte ad snoede landeveje, opretholdt førerne denne afbalancerede sindstilstand på begge underlag,” siger Kristin Fjeld, kommunikationschef hos Polestar Norge.
Mentalt velvære
Begge kørere opnåede – på trods af forskellig erfaring – en tilstand kendt som “kognitivt flow”, der er kendetegnet ved fokuseret opmærksomhed og naturlig ro.
Kris var i denne flow-zone i 70 procent af kørslen. Nina, som aldrig havde kørt på is før, opnåede den samme tilstand 53 procent af tiden.
Den mentale ro blev opnået forskelligt: Nina holdt øjnene på vejen 82 procent af tiden, mens Kris delte sin opmærksomhed mere og brugte 25 procent af tiden på at tjekke instrumenterne.
“Helt forskellige chauffører opnåede den samme følelse af køreglæde. Det handler om at forstå hjernen bag rattet,” siger Fjeld.
Begrænsninger
Undersøgelsen var et begrænset forsøg, og Polestar er åben om, at det ikke er en fuldstændig videnskabelig undersøgelse. Deltagerne vidste, at de deltog i en Polestar-event, hvilket kan have påvirket resultaterne.
Desuden er forholdene – frosne søer og tomme landeveje – langt fra hverdagens frustrerende trafikforhold, men snarere en bilists fantasiverden. Eksperimentet ville helt sikkert have vist andre resultater, hvis det var blevet udført i det myldretidskaos, der kendetegner bytrafikken.
Mere info: polestar.com
