Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Kommunikerende lygter gør Audi Q6 e-tron mere sikker

Med digitale OLED-baglygter vil Audi Q6 e-tron kunne kommunikere med sine omgivelser.

Skrevet af / 30/07/2023 - 09:05
Kommunikerende lygter gør Audi Q6 e-tron mere sikker

Allerede i 2016 introducerede Audi OLED-baglygter på Audi TT RS, og i 2020 fik Audi Q5 baglygter, der kunne modificeres digitalt. Nu lanceres anden generation med såkaldt kommunikativt lys.

Med den næste generation af digitale OLED-baglygter, der introduceres i Q6 e-tron, udvider Audi antallet af funktioner inden for design og frem for alt trafiksikkerhed. For første gang kan de digitale OLED-baglygter kommunikere med omgivelserne via Car2X. Antallet af segmenter pr. digitalt OLED-panel er øget fra seks til 60 segmenter. I alt bruges der seks OLED-paneler med 360 segmenter i baglygterne på Q6 e-tron.

“Audi var tidligt ude med at se potentialet i OLED-teknologi i baglygter og er den eneste bilproducent, der er fortsat med at videreudvikle og digitalisere teknologien,” siger Stephan Berlitz, Head of Lightning Development.

Audi nævner bl.a., at afstandsindikatoren kan bruges til at advare andre trafikanter om kritiske situationer ved uheldssteder og nedbrud ved at vise en statisk signatur med integrerede advarselssymboler. I denne version 2 af OLED-baglygterne vil de også være i stand til at advare om påkørsler bagfra, nødopkald og aktivering af nødbremsen.

(Foto: Audi)

Hidtil er førere og passagerer blevet advaret, hvis de forsøger at åbne en dør, når en cyklist nærmer sig bagfra, men de nye advarselslamper kan også advare cyklisten om døråbningen. Lygterne vil også vise en særlig signatur, når man bruger parkeringsassistance i autotilstand, for at advare fodgængere om, at der ikke er noget menneske, der holder øje.

Læs mere i pressemeddelelsen

Læs også:

Audi Q4 e-tron med Sonos Premium Sound

Premium-lyd fra Sonos

Med Sonos-anlægget som tilvalg kan Audi Q4 e-tron tilbyde federe lyd end søstermodellen/konkurrenten Volkswagen ID.4.

Læs hele testen
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Polestars hurtigste bil er en drøm på langtur

Tesla-batterier: - Nedbrydes næsten ikke

Ammoniakmotor truer elbiler

Fisker er tæt på afgrunden

Firkantet charme fra Fiat

Luksus-familiebilen kører som et lyn

Meget imponerende debut

Nyt infotainmentsystem og op til 600 km rækkevidde

Skulle hente sin Cybertruck - endte på skadestuen

Batteridrevet havetraktor fra Husqvarna

Hybrid-elcykel skabt til Skandinavien

"Ingen" vil have Tesla Full Self Driving

Scroll to Top