TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Guide

Guide til Dolby Atmos-opsætning!

Mange læsere funderer over, hvordan man bedst placerer sine Dolby Atmos-højttalere. Vi forsøger her at give nogle svar!

Af / Opdateret: 09/11/2024 - 11:00 // Først publiceret: 09.11.23
Guide til Dolby Atmos-opsætning!

Har du for nylig investeret i nye surroundhøjttalere og/eller en surroundreceiver, og går du nu og funderer over, hvordan du sætter et Dolby Atmos-højttalersystem op? I så fald er du ikke alene.

Baggrunden for denne artikel er et aktuelt spørgsmål fra en af vores læsere, som vi syntes fortjener et officielt svar. Læs videre – forhåbentlig bliver du lidt klogere på, hvor højttalerne skal placeres!

Hej med jer.
Jeg er rigtig glad for Jeres fine arbejde og alle de tests og artikler, I producerer, naturligvis blot for at hjælpe alle os andre, men ikke desto mindre. Jeg har dog lidt svært ved at finde fyldestgørende info om min ‘udfordring’, og måske I kan hjælpe. Jeg har altid været lyd og billede-besat og har nu et okay system herhjemme til samme. Min bolig er ikke så stor, og derfor har jeg købt udstyr derefter. Her er min forespørgsel: Hvilken opsætning vil I anbefale mht. Atmos 5.2.1?
P.t. har jeg mine height indstillet og opsat i min Onkyo som Height top-middle, og det lyder okay. Men jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg burde have dem som Height front i stedet og kan simpelthen ikke finde nogen ordentlige artikler på nettet om, hvad der er den bedste løsning. Jeg ved, at mange aspekter spiller ind i disse opsætninger, men håbede måske lidt at I ville være lidt behjælpelige, via mail er ganske fint, med at guide mig til den bedste løsning?
Uanset hvad I beslutter herom, så vil jeg endnu engang sige tak for en fed webside og forstår, hvis I har andet at lave.
Med venlig hilsen
Henrich

Hej med dig, Henrich, og tak for henvendelsen!

Dejligt, at du sætter pris på vores artikler. Du er ikke alene om at have spørgsmål om Dolby Atmos og surround-opsætning, så vi tænkte derfor, at det ville være fint at kunne dele svaret med alle vores læsere.

Guide til Dolby Atmos højttaleropsætning

Når det gælder anbefalede Dolby Atmos-konfigurationer, er det en god idé at tage udgangspunkt i Dolbys egne anbefalinger. Dolby har jo udviklet Atmos-formatet og tilbyder grundlæggende dokumentation om forskellige højttalerkonfigurationer og opsætninger.

Dolbys hjemmesider kan du finde dokumentation om og tips til de forskellige højttalerkonfigurationer, lige fra 2.1 og op til 11.1.8!

Her er links til nogle af de mest populære opsætninger:

5.1.2 Overhead speaker setup guide

5.1.4 Overhead speaker setup guide

7.1.2 Overhead speaker setup guide

7.1.4 Overhead speaker setup guide

Dolby Atmos 5.1.2

I dit konkrete tilfælde har du en Atmos 5.1.2-opsætning med to loftmonterede højdekanaler samt front, center, surround og subwoofer. Hvis vi følger Dolbys anbefaling, skal disse to højdekanaler placeres direkte over lyttepositionen, inden for en vinkel på 65-100 grader vertikalt, og omtrent på linje med fronthøjttalerne (venstre og højre kanal) set ovenfra.

5 1 2 spkrplc scaled
Eksempel på Dolby Atmos 5.1.2-opsætning (Illustration: Dolby)
7 1 2 mounted pov scaled
Når du har to højdekanaler i loftet, bør disse placeres over lyttepositionen inden for en vinkel på 65-100 grader. (Illustration: Dolby)

Når du skal placere højttalerne rent fysisk, vil der selvfølgelig være en række praktiske hensyn at tage, såsom højttalernes spredningskarakteristika, og hvordan de står i forhold til de øvrige højttalere. De bør heller ikke placeres for tæt på hinanden.

Hvis du f.eks. har et kort rum, hvor surroundhøjttalerne er placeret tæt på bagvæggen eller på siden af lyttepositionen, ville jeg trække højdekanalerne lidt fremad (men stadig inden for 65 grader). Hensigten er jo, at højttalerne skal “bygge bro” mellem hinanden, så der skabes en panorerende effekt.

Dolby Atmos surroundreceiver/forstærker og menuindstillinger

Onkyo TX NR7100 5.1.2 setup
På en Onkyo TX-NR7100 surroundreceiver med Dolby Atmos kan du vælge forskellige placeringer af højdekanalerne, mellem Height Top Front / Top Middle og Top Rear. (Illustration: Onkyo)

Når du til sidst kommer til indstillingerne i din Onkyo-receiver, er det vigtigt, at disse matcher den faktiske placering af højttalerne. Receiveren vil så tage højde for dette, når den kalibrerer højttalersystemet som helhed.

Her ville jeg derfor tage hensyn til, hvor på vinkelmåleren (65-100 grader), højttalerne havner i forhold til din lytteposition, og vælge den korrekte indstilling i Onkyo-receiveren; i dette tilfælde ville jeg nok vælge “Top middle”.

Jeg håber, at dette har været til hjælp, og held og lykke med din Dolby Atmos-opsætning!

Hvis andre læsere har spørgsmål, kommentarer eller erfaringer at dele, er I velkomne i kommentarfeltet nedenfor!

Læs også Her får soundbaren klø Er du klar til at tage din biografoplevelse til det næste niveau? Vi har testet seks surround-forstærkere, der forvandler din stue til et inferno af biograflyd!
Læs også Mere Atmos-lyd fra Dolby Dolby tog os med til London og Abbey Road for at høre, hvad fremtiden har at byde på af spændende lydoplevelser til hjemmebio, hovedtelefoner - og ikke mindst bil!
Læs også Dolby Atmos - uden Atmos-højttalere Onkyo TX-SR3100 er en ren 5.1-receiver, som understøtter Dolby Atmos og DTS:X - uden ekstra højttalere. Javel ...?
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Linn Sondek LP12 - klassikeren vi ikke glemmer

Sony CDP-101 - klassikeren vi ikke glemmer

Apple Spatial Audio er her, vi har prøvet det og er delvis begejstrede