Lynopladning: Superhurtige Kina mod det langsomme Vesten – hvem har ret?

Der foregår et kapløb blandt mobilproducenter om, hvor  hurtigt batteriet kan lades. Kinesiske producenter som Motorola, Honor og Xiaomi lover at oplade mobilen fra 0 til 100 procent på blot 15-20 minutter, mens Apple, Samsung og Google holder sig til mere moderate hastigheder.

”Jeg kan se argumenter for begge synspunkter”, siger Carl Erik Foss, forsker ved det norske Institut for Energiteknik (IFE). “Det er dejligt at kunne oplade sin telefon hurtigt. Samtidig tror jeg, at hvis man gør det for ofte, vil det sandsynligvis påvirke batterikapaciteten med tiden”.

Kinesernes jagt på power

Når Motorola lancerer sin Edge 50 Pro med 125W hurtigopladning, er budskabet klart: Bare sæt din telefon til, mens du er i bad, så er den fuldt opladet, når du er færdig. Uafhængige tests bekræfter, at den kan oplade fra tom til fuld på bare 18 minutter. En kort opladning på 5 minutter giver strøm nok til flere timers brug.

Hemmeligheden ligger i kablet

At opnå ekstrem hurtig opladning kræver særlige ”e-mærkede” USB-C-kabler og proprietære opladere. Kinesiske producenter bruger deres egne modificerede protokoller, som kan levere højere effekt end standard USB Power Delivery.

De har også investeret kraftigt i avanceret køleteknologi. Væskekøling og dampkamre spreder den varme, der genereres under opladning, og holder batteriet på en sikker temperatur selv ved ekstreme effektniveauer.

Etablerede aktørers forsigtighed

Apple og Google holder sig til ca. 30W hurtigopladning, mens Samsung går op til 45W på sine topmodeller. De hævder, at ekstrem hurtig opladning belaster batteriet unødigt.

Apples ingeniører har i flere patenter beskrevet, hvordan høj opladningseffekt kan øge risikoen for termisk ustabilitet og fremskynde nedbrydningen af elektroderne. Samsung har allerede oplevet konsekvenserne af at overskride grænserne med Galaxy Note 7-skandalen, som kostede virksomheden milliarder.

 

”Lynopladning er sikkert fint en gang imellem, men hvis det sker for ofte, vil det sandsynligvis reducere batterikapaciteten over tid”, påpeger Foss. “Hvis 30 watt oplader på rimelig tid, ser jeg ikke rigtig nogen grund til at udsætte batteriet for højere strømme, medmindre det virkelig haster en sjælden gang”.

EU-reguleringen og fremtidens udfordring

EU kræver, at mobiltelefoner skal have “let udskiftelige” batterier inden 2027, undtagen for enheder, der beviser, at batteriet bevarer mindst 80 procent af sin kapacitet efter 1.000 opladningscyklusser.

Det skaber udfordringer for ekstrem hurtigopladning. Laboratorieforsøg viser, at hyppig hurtigopladning fremskynder batteriets ældning, selv med avancerede kølesystemer. Det rejser spørgsmål om, hvorvidt kinesiske producenter overhovedet kan opfylde EU’s krav om 1.000 cyklusser med den nuværende hurtigopladningsteknologi, selv i premiumsegmentet. De kan blive tvunget til drastisk at begrænse, hvor ofte funktionen kan bruges, eller endda helt opgive ekstrem hurtigopladning på europæiske modeller til fordel for mere moderate opladningshastigheder.

Videnskaben bagved

Det er ikke den høje opladningseffekt i sig selv, der skader batteriet, men den varme, den genererer. Hurtigopladning følger en totrinsproces med høj effekt op til 80 procents kapacitet og derefter gradvist reduceret effekt.

”De kinesiske producenter har en opladningsprotokol med god køling, så de kan sandsynligvis oplade ret hurtigt til omkring 70-80 procent af kapaciteten uden de store problemer eller skader – og så sker de resterende procent ved en meget lavere opladningshastighed. Med andre ord har de ikke maksimal effekt hele tiden,” forklarer Foss.

En anden risiko er “litiumplating” – når hurtig opladning skubber litium-ioner mod anoden hurtigere, end de kan passe ind i strukturen, er der risiko for, at ionerne ophobes på overfladen og reduceres til metallisk litium. Det kan reducere batterikapaciteten og i værste fald føre til en kortslutning, når metallisk litium vokser hele vejen til katoden (også kaldet dendritter eller udløbere).

Konklusion: To legitime tilgange

Fra et videnskabeligt og teknologisk synspunkt synes der ikke at være et enkelt “rigtigt” svar på spørgsmålet om hurtig opladning.

Den kinesiske tilgang er resultatet af betydelige investeringer i teknologi for at gøre lynopladning mere sikker. Men den kommer med kompromiser: proprietære opladere, større kompleksitet og muligvis udfordringer med kommende EU-krav.

Vestlige producenters mere konservative tilgang prioriterer langsigtet batterisundhed og universel kompatibilitet, hvilket sandsynligvis gør dem bedre i stand til at opfylde EU’s undtagelse for langtidsholdbare batterier.

For Apple-, Samsung- og Google-brugere betyder det, at ekstrem hurtigopladning sandsynligvis ligger langt ude i fremtiden. Men løbet er langt fra kørt, og teknologien bliver kun bedre og mere sikker for hvert år.