Search
Generic filters

anmeldelse : Us

Snigende uhygge

Skaberen af Get Out giver os endnu en finstemt gyserklassiker.

Karakter
Gyser
Us

Komikeren Jordan Peeles instruktørdebut, Get Out, kom som en dark horse gyserklassiker i 2017. Nu er han tilbage med en film af samme kaliber, der vil give dig hjertebanken, svedeture og søvnløse nætter.

Familien Wilson, der består af Adelaide (Lupita Nyong’o, 12 Years a Slave), Gabe (Winston Duke) og de to børn Zora og Jason, tager på en kort ferietur til Californiens kyst. Her møder de et vennepar (Elizabeth Moss og Tim Heidecker) – samt spøgelser fra fortiden.

Som barn blev Adelaide væk i et spøgelseshus i en forlystelsespark ved stranden, hvor hun blev konfronteret med en skræmmende dobbeltgænger; en hændelse, der aldrig har sluppet hende. Som voksen må hun nu konfrontere fortiden – såvel som uhyggelige, skrigende og blodtørstige dobbeltgængere af hele hendes familie.

Us er en fabelagtig thriller, der primært spiller på de psykologiske strenge, men også byder på klassiske gyserelementer, som får dig til at hoppe i lænestolen. Peele vandt velfortjent en Oscar for manuskriptet til Get Out, og han står også bag det finjusterede, intelligente manuskript til Us, hvor en helt almindelig familie angribes i deres trygge hjem af “skabninger”, hvis mål og motiver de ikke har nogen anelse om.

(Foto: Universal/Sony)

Her får vi gys på højt niveau med en vedvarende, sitrende uhygge, der går som en rød tråd gennem filmen, hvor både hovedpersonerne og vi som seere aldrig får et øjebliks fred eller ro i sindet.

Men Us er ikke bare en letbenet gyser; Peele har mere på hjerte med denne elegante kritik af det moderne samfund, hvor man har en tendens til at se tingene som os-mod-dem. Samtidig er dobbeltgængerne skræmmende forvridninger af originalerne, hvilket forstærkes af superbt skuespil fra Nyong’o og den unge Shahadi Wright Joseph – et mere creepy barn har vi ikke set siden Damien i The Omen.

Slutningen er unødvendigt forklarende, og filmen skæmmes indimellem af slapstick-komik, der distraherer fra autenticiteten, men Us er en herlig horror-oplevelse, toppet med moralsk samfundsrevselse. Anbefales! Fem stjerner.

<
>
(Foto: Universal/Sony)

Fakta

  • 4K UHD BD
  • Release: 29/8 2019
  • Instruktion: Jordan Peele
  • Med: Lupita Nyong’o, Winston Duke, Elisabeth Moss, Tim Heidecker, Shahadi Wright Joseph, Evan Alex
  • Genre: Gyser
  • Land: USA
  • År: 2019
  • Tid: 1:56 timer
 

IMDB Rating

Summary:
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Den legendariske, iskolde søster Ratcheds baggrundshistorie danner den perfekte ramme for en usædvanlig vellykket TV-serie.
    Med deres første originale serie puster Disney nyt, men samtidig klassisk liv i Star Wars-sagaen.
    I et ellers gennemsnitligt drama om at rejse sig efter en familietragedie og derpå følgende alkoholisme leverer Ben Affleck den ægte vare.
    September byder på kortere dage og mørkere nætter. Perfekt til lange, lade aftener foran TV’et.
    Hilary Swank leder en international besætning med kurs mod Mars, men både ekspeditionen og familien derhjemme oplever grus i maskineriet.
    Christopher Nolans nye film er en herlig, til tider absurd blanding af James Bond, sci-fi og dommedagsprofeti.
    I et konservativt TV-miljø gennemsyret af mandschauvinisme og sexchikane slår kvinderne igen.
    Amerikanerne prøver at genskabe magien fra Braveheart, men ender med en maveplasker.

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.