Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: The Last Stand

Blu-ray anmeldelse

Arnold Schwarzeneggers mest ikoniske replik er “I’ll be back”. Efter otte år som guvernør i Californien er det, præcis hvad han er – og hans filmformel har ikke ændret sig en tøddel, efter at politikken tog ham. Desværre …

Publiceret 10/09/2013 - 10:42
The Last Stand
Tor Aavatsmark

De, der havde håbet, at Arnold ville lave “en Eastwood” og modne i en sen alder, vil blive skuffet; for fans af tanketom action er det bare at købe The Last Stand – overrasket vil du garanteret ikke blive.

En stærkt bevogtet narkobaron skal flyttes fra et fængsel i Las Vegas til dødscellen. Selvfølgelig går det hele ad helvede til, og han slipper væk i en særdeles søgt og usandsynlig flugt. Fra Syndens By kører narkobaronen selv i sin super-Corvette med 1000 hk på vej mod grænsen til Mexico; eneste hindring, før han når grænsen, er den søvnige by Sommertone – hvor Arnold Schwarzenegger har trukket sig tilbage som sherif. Vi behøver vel ikke at fortælle, hvordan det ender?

Et papirtyndt og håbløst fordummende plot med karakterer så karikerede, at vi græmmes i lænestolen, propfuld af overdrivelser og usandsynligheder. Men når det er sagt, så har The Last Stand en god dosis underholdningsværdi samt selvironi – ikke mindst spørges der tit og ofte om, hvor gammel Arnie er blevet. Og ja, han både ser ud og bevæger sig som en gammel, stiv mand, men skyde kan han stadig! Instruktionen er ikke ligefrem præget af fokus på karakterudvikling, hvilket vel heller ikke er meningen; men vi må da kunne forlange et manuskript, som byder på bare enkelte overraskelser!

Pak hjerne godt væk i halvanden time, så kan du smile til den aldrende actionhelt. Tre helt tynde stjerner for rigtig god “skydehumor” – vi er sikre på, at Charlton Heston skraldgriner i sin kolde, mørke grav.

Lydsporet (dts-MA 5.1) er herlig træfsikkert i alle skydescenerne, og billedkvaliteten leverer også varen. Intet bonusmateriale.

Karakter
The Last Stand

Fakta:

  • Release: 26. juni 2013
  • Instruktion: Kim Jee-Woon
  • Medvirkende: Arnold Schwarzenegger, Eduardo Noriega, Forest Whitaker, Peter Stormare, Luis Guzman
  • Genre: Action
  • Land: USA 
  • År: 2013 
  • Tid: 1:47 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top