Anmeldelse: Task

At Mark Ruffalo har et bredere repertoire end blot at spille en vredladen grøn superhelt, har han bevist flere gange (bl.a. i I Know This Much Is True og Poor Things).  

I Task viser wisconsinitten mere af sin alsidige skuespillerkunst.  

For nogle år siden kunne opleve en desillusioneret Kate Winslet som politiefterforsker i den amerikanske provinsby Easttown, hvor bortførelser og brutale drab på teenagepiger var omdrejningspunktet for krimigåden.  

Seriens skaber var amerikaneren Brad Ingelsby, som nu vender tilbage til de nedslidte arbejderklasseforstæder til Philadelphia, den amerikanske forfatnings arnested. 

 

Resigneret alkoholiker tvinges tilbage i manegen

Forholdene er ikke mere muntre i Task end i Mare of Easttown. Denne gang stifter vi bekendtskab med den deprimerede og alkoholiserede FBI-agent Tom (Ruffalo), som noget modvilligt bliver tvunget tilbage i marken af sin chef, efter at Halloween-banden har plyndret en række narkohandleres huse i området.  

Røverne er tre lokale skraldemænd, som dagdrømmer om en bedre fremtid, og hvis leder, Robbie (Tom Pelphrey, Iron Fist), har en blakket fortid med medlemmerne af bikerklubben Dark Heart.  

Indbruddene går til at begynde med under radaren, indtil et bræk går helt galt; det eskalerer til tredobbelt mord og kidnapning af en 6-årig. Derefter sætter FBI alle ressourcer ind for at redde drengen, Sam.  

Der oprettes en specialenhed (‘Taskforce’), ledet af den plagede Tom. Med sig til det fordrukne, midlertidige hovedkontor får han lokale politifolk i form af seje Aleah (Thuso Mbedu), charmøren Anthony (Fabien Frankel, House of the Dragon) og den sky Lizzie (Alison Oliver (Saltburn). Men der opstår hurtigt mistanke om, at man i bureauet har en Judas i egne rækker.  

Samtidig har Dark Heart-banden sat gang i foranstaltninger for at afsløre og likvidere røverne. Selvjustitsen er hård og brutal, og ingen er mere kynisk hensynsløs end psykopaten Perry (Jamie McShane, 1923).  

Da jorden for alvor begynder at brænde under fødderne på Robbie, er gode råd dyre. De sidder på en stor mængde stoffer, som de ikke aner, hvordan de skal afsætte, og både Dark Heart og politiet er ved at indkredse dem.

Oven i det hele skal han beskytte sine to små børn og sin hengivne niece Maeve. 

Karakterer med levet liv

Ingelsby tager sig god tid til at opbygge universet omkring sine karakterer, hvor vi gradvis introduceres til deres mangefacetterede fortid, relationer og inderste tanker, drømme og bevæggrunde.  

Historien, som til at begynde med fremstår som en ret så ordinær krimi, kryber langsomt ind under huden på dig og åbenbarer sig som et varmt, intimt, men samtidig skræmmende persondrama. Her er det de medmenneskelige relationer, der er i centrum, flankeret af alle vores dæmoner, lyster og rækken af dårlige valg – det hele mesterlig flettet sammen til en af de allerbedste krimidramaer, vi har set i årevis.  

Det intense miljø hvor familien står i centrum, og hvor loyalitet er altafgørende, giver os associationer til Dennis Lehanes romaner, primært Mystic River. Her er der noget, der ligger begravet i fortiden, som hvis det dukker op til overfladen vil have uanede konsekvenser.  Som seere sidder vi som på nåle og frygter konfrontation og det uundgåelige klimaks.  

Når miniserien så toppes med skuespillere af denne kaliber, gælder det bare om at finde de helt store superlativer frem. Ruffalo leverer en af sine stærkeste roller som den barmhjertige, ærekære familiefar, hvis familieliv er så problematisk, at det skærer i hjertet. Hans samspil med Tom Pelphreys komplekse karakter er en fryd at overvære, og dialogen er gennemgående velskrevet, præcis og intelligent. 

Jovist, McShane er havnet i den utaknemmelige situation, at han er blevet typecastet, men fyren er jo genial som et afskyeligt, uempatisk menneske – og i Task sprænger han ondskabskurven. Man kan sige, at han bliver ‘udfordret’ af Sam Keeley (som bandemedlemmet Jason), men han er mere dum end ond, og så er det langt mindre fascinerende.  

Vi må også fremhæve de fremragende skuespilpræstationer fra den yngre generation, ikke mindst strålende er den unge Ben L. Doherty som drengen fra helvedeshjemmet, men Silvia Dionicio i rollen som Toms traumatiserede adoptivdatter og Emilia Jones som Robbies ansvarsfulde niece imponerer også.  

Årets bedste?

Alex Disenhof er cheffotograf og tager os med på en rejse gennem den frodige natur, der omgiver millionbyen Philadelphia. Sammen med Ingelsby gør han skovene og floderne til en egen, central del af den følelsesmæssige historiefortælling. Hele spektret af følelser forstærkes desuden af et tryllebindende musikspor.  

I takt med at mysteriet opklares som lag af et løg, der skrælles af, har Ingelsby desuden formået at komme med nye betragtninger og løse ender, der hører sammen, samt uventede drejninger i en krimigåde, der bliver bedre og bedre i løbet af sæsonen.  

Det eneste ved Task, vi har at klage over, er, at det er en miniserie – den flok vil vi gerne se mere til! 6 funklende stjerner til årets bedste krimi.  

Task består af syv (ugentlige) afsnit og har premiere på HBO Max den 8. september. Anmeldelsen er baseret på alle afsnit.