Search
Generic filters

: Fathers & Daughters

Vellykket tåreperser

Russell Crowe spiller på alle de rigtige strenge i følelsesladet drama.

Karakter
Drama
Fathers & Daughters

Italienske Gabriel Muccino står bag tårevædede film som Kærlighed på sidelinjen, Syv liv og Jagten på lykke – alle overvældende dramaer med et romantisk element, hvor man altid skal have et lommetørklæde inden for rækkevidde. I den henseende er Fathers & Daughters ingen undtagelse.

Den berømte forfatter Jake Davis (Crowe) havner i en bilulykke, hvor hans kone bliver dræbt og han selv alvorligt skadet, med efterfølgende epileptiske anfald. Efter en periode på hospitalet er han helt udslidt og skal ovenikøbet kæmpe om forældremyndigheden over sin datter, Katie, mod sin modbydelige svigerinde.

Fathers & Daughters_3x Fathers & Daughters_4x Fathers & Daughters_5x Fathers & Daughters_2x
<
>
(Foto: Producent)

25 år senere møder vi datteren (Seyfried) igen, nu som ung psykologstuderende, der kæmper med ensomhed, tab og desperat mangel på kærlighed – et tomrum, som hun forsøger at fylde med endeløse one-night stands. Filmen springer løbende mellem nutid og fortid, mens årsagen til Katies kamp og indre dæmoner males med bred pensel.

Historien er pakket ind i melankolsk klaverklimpren og bløde farver, alt sammen for at sætte os i den rigtige stemning. Men faktisk møder vi nogle interessante personer (bortset fra onklen og tanten, der er über-karikerede) med fantastisk skuespil af især Amanda Seyfried, der skildrer den komplekse Katie med bravur.

Hvis man kan se igennem sørgesløret, vil man finde en lille filmisk godbid. Fire små stjerner.

Både lyd- (dts-MA 5.1) og billedkvalitet er helt i top, men der er kun en kort bag-om-filmen som bonus.

Fakta

  • Release: 8. februar 2016
  • Instruktion: Gabriel Muccino
  • Originaltitel: -
  • Med: Russell Crowe, Amanda Seyfried, Aaron Paul, Diane Kruger, Bruce Greenwood, Quvenzhané Wallis
  • Genre: Drama
  • Land: USA År: 2015
  • Tid: 01:56 timer

IMDB Rating

forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Så er Disney+ lanceret i Danmark, men hvad skal du se på tjenesten?
    Den legendariske, iskolde søster Ratcheds baggrundshistorie danner den perfekte ramme for en usædvanlig vellykket TV-serie.
    Med deres første originale serie puster Disney nyt, men samtidig klassisk liv i Star Wars-sagaen.
    I et ellers gennemsnitligt drama om at rejse sig efter en familietragedie og derpå følgende alkoholisme leverer Ben Affleck den ægte vare.
    September byder på kortere dage og mørkere nætter. Perfekt til lange, lade aftener foran TV’et.
    Hilary Swank leder en international besætning med kurs mod Mars, men både ekspeditionen og familien derhjemme oplever grus i maskineriet.
    Christopher Nolans nye film er en herlig, til tider absurd blanding af James Bond, sci-fi og dommedagsprofeti.
    I et konservativt TV-miljø gennemsyret af mandschauvinisme og sexchikane slår kvinderne igen.

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.