TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Oclean X Ultra 20 S

Elektrisk tandbørste med mere kunstig end brugbar intelligens

Oclean X Ultra 20 S er den kinesiske producents flagskibsmodel. Til prisen er den vanvittig smart. Og dog?

Af / 01/09/2025 - 08:29
Oclean X Ultra 20 S

Home mener

  • Opgraderet tracking af 12 børsteområder. Maglev 4.0 motor med 40° oscillerende bevægelse giver effektiv tandrensning. Komplet pakke med tre typer børstehoveder og rejseetui. Lang batterilevetid på op til 40 dage.
  • AI-stemmeguiden er irriterende og unødvendigt begrænset. Ingen adapter medfølger. App'en giver feedback efter børstningen, men mangler brugbar live-tracking. Tandbørsten stopper uden varsel når den programmerede tid udløber.

Forestil dig en tandbørste, der ikke bare giver dig en ren mund, men også taler til dig undervejs. Det lyder måske fristende, men efter en uge med Oclean X Ultra 20 S er jeg kommet til den konklusion, at en talende tandbørste ikke nødvendigvis er en bedre tandbørste.

Den nye X Ultra 20 S er en opgradering af firmaets tidligere model X Ultra S. Det cirkelrunde display på fronten og den generelle formfaktor er uændret, men indmaden har fået et løft. Den nye model sporer nu 12 børsteområder mod tidligere otte, og den opgraderede Maglev 4.0 motor med 40° oscillerende bevægelse giver i teorien en mere effektiv rengøring.

Oclean X Ultra 20 Sonic
Oclean X Ultra 20 S fås i sort og mintgrøn. (Foto: Oclean)

Oclean X Ultra 20 S kommer i en komplet pakke med tre forskellige børstehoveder (Ultra Clean, Ultra White og Ultra Gum Care) samt et smart rejseetui, der samtidig fungerer som oplader. Paradoksalt nok medfølger der intet strømstik i pakken. Jeg måtte grave en gammel USB-adapter frem for overhovedet at kunne oplade tandbørsten. Det er en besynderlig udeladelse i en ellers komplet pakke.

Til gengæld indeholder pakken et beslag til vægmontering, så du kan fastgøre tandbørsten direkte på badeværelsesvæggen. Det sparer plads ved vasken og er en nyttig praktisk detalje.

Oclean X Ultra 20 Sonic
Oclean X Ultra 20 S kommer i en komplet pakke med tre forskellige børstehoveder, nemlig Ultra Clean, Ultra White og Ultra Gum Care. (Foto: Oclean)

Den irriterende AI-stemme

Oclean fremhæver den såkaldte AI-stemmevejledning som en nøglefunktion, og derfor forventede jeg selvfølgelig en reelt intelligent assistent, der hjælper med tandbørstningen. I praksis måtte jeg gennem en hel uges brug høre på én enerverende besked: “Too much pressure”. Ingen påmindelser om at skifte område i munden, ingen tips til bedre teknik. Det er ikke ligefrem den revolution af tandbørstningen, som Oclean lover.

Annonce

Den talende funktion ender med at være et irritationsmoment snarere end en hjælp. Der er intet “intelligent” ved en stemme, der kun kan gentage én enkelt sætning, uanset hvad du gør. Jeg endte med at ønske, der var en mulighed for at slå stemmen helt fra, så jeg kunne børste tænder i fred.

Læs også Gruppetest: 3 elektriske tandbørster Turen med tandbørsten er ikke længere kedelig rutine. Moderne eltandbørster giver gode råd, pudser og plejer og sætter resultatet op i diagrammer – og så taler de til os.

Ud over stemmefunktionen har Oclean X Ultra 20 S fem forskellige børsteindstillinger: Sunrise Soothing til skånsom morgenrengøring, Sunset Clearout til grundig aftenbørstning, Sensitive Gum Care til følsomt tandkød, Whitening Polishing til hvidere tænder og Unlimited Clean til daglig brug. Via app’en kan man desuden skabe sine egne skræddersyede programmer.

Oclean App screenshots
Oclean Care+ app’en viser detaljerede rapporter efter hver børstning. Her ses områder med god og dårlig dækning, børstetid, score samt tandkødssundhed og tryk-data. Imponerende statistik , men altså kun tilgængelig når børstningen er overstået. (Screenshots: Peter Gotschalk)

App-rapport uden live-tracking

Oclean Care+ app’en giver efter hver børstning en detaljeret visuel rapport, hvor du kan se, hvilke områder du har forsømt eller børstet for hårdt. Den grafiske fremstilling af munden og tænderne er imponerende detaljeret, men rapporten kommer først efter børstningen er afsluttet.

Displayet på selve tandbørsten viser efter børstningen en såkaldt “kløver” med tre felter, der illustrerer tid, score og frekvens af din børstning. Det er et fint lille resumé, men igen kommer informationen for sent til at være virkelig brugbar.

Det ville være langt mere brugbart med live-tracking under selve børstningen, så man kunne korrigere sin teknik undervejs.

Oclean X Ultra 20 Sonic
Pakken indeholder et vægbeslag, så du kan fastgøre tandbørsten direkte på badeværelsesvæggen. (Foto: Oclean)

Tidsstyring i blinde

En anden frustration opstod flere gange, når tandbørsten pludselig stoppede midt i en børstning. Dette skyldes, at de forskellige programmer har en forudindstillet tidsbegrænsning, f.eks. to minutter, hvorefter tandbørsten simpelthen stopper.

Den eneste måde at holde øje med tiden er at kigge på displayet på tandbørsten, hvilket selvfølgelig er umuligt, når man har den i munden. Her kunne AI-stemmestyringen med fordel have informeret om resterende tid.

Oclean X Ultra 20 Sonic
Tandbørstens touch-følsomme display viser ligesom app’en en detaljeret rapport efter hver tandbørstning. (Foto: Oclean)

Konklusion

Trods sine mange fejl og mangler er Oclean X Ultra 20 S ikke noget dårligt produkt. Den nye Maglev 4.0 motor med 40° oscillerende bevægelse gør et udmærket stykke arbejde med at rengøre tænderne, og tandbørstens tre forskellige børstehoveder giver mulighed for at variere mellem daglig rengøring, hvidere tænder eller pleje af tandkødet.

Oclean-app’en viser detaljerede rapporter efter hver tandbørstning, hvilket er nyttigt til at spotte, hvor man typisk sjusker. Men hvad hjælper smukke grafer, når informationen kommer for sent? Uden live-tracking er man lige vidt. AI-stemmevejledningen er i sin nuværende form mere irriterende end hjælpsom.

For prisen får du stadig en elektrisk tandbørste, der kan bidrage til bedre mundhygiejne, men de smarte funktioner føles halvhjertede. Enten app’en eller stemmevejledningen burde tilbyde præcis og brugbar live-tracking af børstningen – det ville være en virkelig intelligent opgradering.

Karakter
Oclean X Ultra 20 S
Basic
Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Et lille skridt for brugeren - et stort skridt for Hue-universet

En rigtig ninja i køkkenet

Stilfuld smart dørlås

Hele tre ting på en gang

Smart sikkerhed i al slags vejr

Bagt, sprødt og næsten som i Italien

Rengøring fra allerøverste hylde

Overvågning med Wi-Fi og 4G

Ny Hue-lampe giver endnu mere smæk på farvespillet

Samsungs supersugekraft

Pletternes værste fjende

Indbrudstyvens værste fjende