TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Nyhed

Støjfri samtale og gratis VPN

Pixel-telefonerne får AI-forbedret samtalelyd, chat-oversættelse og gratis VPN.

Støjfri samtale og gratis VPN

Google Pixel 7 Pro og Pixel 7-telefonerne får i disse dage en stor opdatering, der indeholder en række nye, spændende funktioner.

Da Pixel 7-telefonerne blev lanceret med brask og bram for præcis to måneder siden, d. 6. oktober, var der en del af de innovative funktioner, der i første omgang glimrede ved deres fravær.

Læs også TEST: Google Pixel 7 Pro Pixel 7 Pro er Googles referencetelefon, der viser, hvordan Android 13 skal bruges. Og nu er den i Danmark.

Det var slet ikke dårlige telefoner – faktisk vandt Pixel 7 Pro prisen som årets bedste smartphone i premiumklassen – men nogle af de mest interssante AI-styrede funktioner forblev i første omgang fremtidsløfter.

En del af disse løfter indfries nu. I disse dage udrulles to store opdateringer til Pixel 7-telefonerne, der giver helt nye funktioner.

Til de, der faktisk bruger deres telefon til at snakke i, kommer funktionen Klare opkald. Med hjælp fra kunstig intelligens reducerer den baggrundsstøjen fra for eksempel trafik og fremhæver stemmen på din samtalepartner, så lyden bliver tydeligere under opkald.

Annonce

Sikkerhedscenter samler sikkerhedsfunktionerne i én menu, hvor man kan tilpasse beskyttelsen af telefonen, internetkonti og justere adgangskoder. Det er også muligt at få tips til at skærpe privatlivsindstillingerne.

VPN by Google One – Pixel 7- og Pixel 7 Pro-ejere får gratis adgang til en VPN-tjeneste. Det giver et ekstra sikkerhedslag, og du sikrer, at din browseraktivitet er privat, når du fx er på nettet på cafeen eller i lufthavnen.

Live Chat Translate – Funktionen gør det muligt at oversætte tekst i besked-apps til fem nye sprog, herunder dansk.

Læs også TEST: Google Pixel Buds Pro Det mindste medlem af familien Pixel sidder lige i øret.

Opdateringerne kommer i to omgange, og du skal ruste dig med tålmodighed, når de skal installeres. Den største er på voldsomme 547 MB, og kan sagtens tage et par timer at installere, når den er hentet ned!

Og det slutter ikke her. Pixel Buds Pro-hørepropperne får snart rumlig lyd med headtracking, hvilket vil sige, at lydbilledet bliver stående foran dig i rummet, selv om du drejer hovedet. Ligesom på den dengang banebrydende Audeze Mobius. Men den funktion kommer først d. 23. januar, hvor næste funktionsudrulning finder sted.

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hænderne fulde? Nu kan du bare tale med Google

Nye OnePlus-mobiler kommer næppe til Danmark

Samsungs nye prisvenlige AI-mobiler

Endelig bliver det nemt at dele mellem iPhone og Galaxy

Samsung stopper produktion af Galaxy Z TriFold

Endelig! Chrome til Android bliver lidt mere voksen

iPhone 18 får også Liquid Glass, men Apple lover mere kontrol

Sådan beskytter du din mobiltelefon mod amerikanske tech-giganter

Slut med de flade kort i Google Maps

Sådan kommer OnePlus 15T til at se ud

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben

Her er Nothing's nye (4a) serie